Tirsdag den 2. juni

Jeg bliver lige lidt i temaet fra i går: Taknemmelighedsdagbog

Jeg har stadig den første dagbog, jeg skrev. Jeg begyndte på den på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg virkelige havde brug for at få fokus på det gode. Elise var  2½, jeg var alene med hende, arbejdede fuldtids og var altid træt. Et sted i den første dagbog står der, at kontoen var tom den 15. i måneden. Et andet sted står der, at Elise har sagt, “Når du går fra mig, kan du ikke elske mig, mor.”  Men på næsten samtlige sider står der om min taknemmelighed over alle de mennesker, som stod hos og bar. Og om den blå vase, den grønne stol, de hvide roser. (Og en hel masse om at få sovet til middag med hende i weekenderne.)

En af gevinsterne ved at skrive taknemmelighedsdagbog – ud over de tre, jeg nævnte i går – er at kunne læse tilbage og se, at da livet var meget hårdere, end det er nu, magtede jeg at holde det rette fokus. Så hvad brokker jeg mig over i dag?

PS: I mellemtiden – siden den første dagbog –  er Elise blevet 19½. Hun bliver student om 20 dage. Og i dag er der blevet bestilt kager til studenterfejringen. Den dag husker jeg at udtrykke min taknemmelighed overfor alle dem, som var der, da hun var 2½. Og frem.