Jeg ved ikke med dig, men jeg synes altså, at “tirsdag den 2. november” lyder som en dag, man ikke skal forvente sig for meget af. Men der viste sig – meget mod forventning - alligevel at være “Hele 3 ting”, der gav en følelse af storhed. I proudly present:
1: Dagens bedste Zen-fyldte øjeblik
At cykle gennem en allé, omgivet af gule blade, der stille faldt fra træerne. Det var ren poesi!
2: Dagens bedste samtale (om en 9-årigs selverkendelse og glæde ved fodboldtrøjer)
Mig: Skal du have den nye Ronaldo-trøje på i dag?
Jacob: Det ved jeg ikke rigtigt. Måske…. Hvad har jeg med i madpakken?
Mig: Ikke noget, der ikke kan gå af i vask.
Jacob: Så vil jeg gerne!
3: Dagens bedste syn
Elise har fået fodboldtøj. Det er Zanzibars landshold, der spiller i tøj med leopard på maven og leopardprint strøet med lind hånd. Hvilket jeg skal være den første til at indrømme, at det er svært at se på nedenstående billeder… Men tro mig, det er det cooleste fodboldtøj, der nogensinde er set.
(Man kan købe det hos Unisport, lige her.)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Leopardprint – det ville jeg så meget have slået ihjel for som 13-årig! Ville desuden nogle gange ønske, jeg havde samme selvindsigt som din lækre søn – eller bare aldrig spiste noget, der ikke kan vaskes af Dejlige unger og efterår!
Åh, nummer 2-dialogen er da fantastisk.