Hvad jeg yderligere fik læst i sommerferien:
Barbara Ehrenreichs Bright-Sided. How Positive Thinking is Undermining America - er en modig bog, fordi den påtager sig at tale magten midt imod. Eller i hvert fald de mange, mange mennesker, som mener, at positiv tænkning i sig selv kan tiltrække alle mulige attraktive sager (som gode jobs, mange penge og godt helbred), mens manglen på alle disse sager skyldes den enkeltes manglende evne til at tænke positivt. Barbara Ehrenreich slår ikke til lyd for negativitet og hængemule, men for at se tingene som de er og at engagere sig i en mere overordnet kamp imod for eksempel fattigdom – som jo er et meget reelt problem i USA – frem for at føje spot til skade ved at gøre fattigdom til et personligt anliggende. Bogen er uhyre velskrevet og veldokumenteret – og på høje tid.
Sissel-Jo Gazans Svalens Graf - udkommer på fredag. Men jeg og en flok andre bloggere har fået den tilsendt kapitel for kapitel hen over sommeren, så vi kunne læse den inden udgivelsen. Bare se på billedet ovenfor. Det har været skide irriterende! For jeg har læst de kapitler, jeg har fået tilsendt, med det samme – og det har været SÅ svært at vente på de næste. En dag, da jeg forventede, der ville komme en pakke med flere kapitler (i en hård kuvert, der ikke kunne komme i postkassen), skrev jeg en seddel til posten og satte den på døren: “Kære post, jeg venter en pakke, men er ikke hjemme til at tage imod den. Vil du sætte den udenfor døren”. Jeg kunne ikke bære måske at skulle vente en hel dag med at hente kapitlerne på posthuset.
Svalens Graf er intet mindre end fantastisk. Den er en videnskabskrimi, der tager afsæt i et kun tilsyneladende selvmord på Københavns Universitet. Den afdøde havde afdækket en ubehagelig sandhed: At en af de vacciner, WHO giver til afrikanske børn, øger deres dødelighed. Og det er desværre ikke noget, Sissel-Jo har udtænkt i sit forfatterskjul, men en realitet, hun er blevet opmærksom på gennem mødet med den danske forskergruppe Bandim Health Projekt, der har specialiseret sig i kritisk vaccineforskning i det vestafrikanske land Guinea-Bissau.
Men på ægte Sissel-Jo Gazansk manér handler romanen også om det personlige liv for forskeren Marie og politimanden Søren. Om brystkræft, familiehemmeligheder, livsløgne og ægte kærlighed.
På torsdag skal jeg og de øvrige bloggere til middag med Sissel-Jo. Og jeg er blevet stillet et signeret eksemplar af bogen i udsigt til bloggens læsere. Måske får jeg også selv en bog, så jeg ikke skal holde styr på alle de løse kapitler…
Er der nogle spørgsmål, I gerne vil have, jeg stiller til Sissel-Jo, så sig til. Så prøver jeg at få sparket dem ind i samtalen. Men jeg siger på forhånd, at jeg måske bliver for starstruck til at få dem stillet. Jeg lover kun, at jeg prøver.
{ 1 trackback }
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Tak for din søde hilsen på mail, Anna. Den blev jeg glad for. Jeg skal have fat i Svalens Graf, for hold op, hvor var forgængeren magisk.