I dag fylder Elise 16 år. Og det er første gang, jeg ikke skal fejre dagen med hende. Hun er i USA og fejrer den med sin nye familie. Eller….klokken 12 om formiddagen USA-tid kom der en sms om, at kun et enkelt af familiens tre medlemmer havde ønsket til lykke… Giv venligst lyd, hvis der er nogen, som har en raket, jeg kan låne, for der er brug for en mor på den amerikanske vestkyst NU… (Alternativt: send gerne nogle Kleenex).
Herhjemme har jeg fejret dagen sammen med Elises tre bedste venner, som kom til te og kager. De går i 1. g – og er sådan nogle unge mennesker, der gør mig fuldkommen varm om hjertet. Man vil ALDRIG på denne blog finde et eneste ord om, at teenagere er under ombygning og uden for rækkevidde - eller nogle af de andre ikke-pæne ting, som alle vegne artikuleres som den skinbarlige sandhed. Teenagere begår fejl som alle vi andre, men helt generelt, elsker jeg dem og beundrer dem, fordi de er så mega i live.
1: Jeg elsker deres følsomhed og visdom
2: Jeg elsker deres for-meget-hed
3: Jeg elsker, at de endnu ikke tænker på at passe ind, men bare er dem, de nu engang er.
TAK til Elises tre venner for at minde mig om, hvor meget i live, man kan være!!
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tillykke til Elise!
Og her er i hvert fald et tillykke herfra også!
Håber familien i USA vågnede op og fik fejret hende ordentligt!
Jeg ville ønske jeg kunne have sponsoreret sådan en raket!!!! Men jeg kan i hvert fald ønske dig tillykke med din store pige!
Kære Randi, Tina og Maria – TAK for jeres lykønskninger!
Ja, mange tak for jeres lykønskninger!
Det blev nu i sidste ende en god dag.
Undskyld, kommentaren ovenover er fra mig.