Tirsdag den 21. februar

af Anna Skyggebjerg den 22. februar 2012

Det har været en fuld dag. Fuld af øjeblikke med storhed i forskellige former. Storheden, for eksempel, hos Jacobs forbillede, som har taget Jacob til sig, og i dag underviste ham i at spille shakuhachi, en særlig japansk fløjte. Storheden hos den far, jeg mødte, som har brugt en hel weekend på at lave sin datters fastelavnskostume; hun var klædt ud som en iPad! Eller bare storheden i blomsten i mit vindue.

Men… efter sådan en fuld dag, er jeg simpelthen smadret. Så jeg vil nøjes med bare at bringe en servicemeddelelse: Jeg er i  ”Iben og mødregruppen” i morgen kl. 11.30 på Radio 24syv. Det handler om alt det pres, der er på forældre for at være perfekte. Og om at finde modet til at sige fra og springe over, hvor gærdet er lavest.  Så der til gengæld bliver plads til ro og nærvær  - og at se storheden i de små ting. 

 

 

 

Skriv en kommentar