Zen-fyldte åndehuller (eller bare åndehuller!) kommer ikke af sig selv i en travl hverdag. De skal aktivt søges. Og når man øjner en mulighed, skal man ikke lade den slippe fra sig, for så er den måske pludselig væk igen.
Her er Hele 3 skønne eksempler på mødre, der har grebet muligheden for et åndehul, da den var der. Eller måske snarere: Grebet den mulighed, der var. Lige der midt i det hele.
Prøv selv!
1: I dag fik jeg en mail, der var afsendt fra et badeværelse. Jov, den var så. Den kom fra Annamette Fuhrmann, som havde desperat brug for ro til at få svaret på en gang mails – og ikke kunne få den ro inde i stuen. Så hun satte sig ud på badeværelset, hvor der er “god karma og varme i gulvet” – og bad sin mand om at holde ham drengen på scooter fra at køre derind. A mom’s gotta do what a mom’s gotta do!
2: Julia Lahme fortæller i “Hvor lagde jeg babyen?” om det første år som mor, hvor hun virkelig skulle være kreativ for at grave et lille åndehul fri til sig selv. Men hun gjorde det. Og når andet ikke kunne lade sig gøre, satte hun sig på bagtrappen med en smøg og en dåseøl. Og trak vejret i bund. Ja, det var gennem en smøg, men i det mindste trak hun vejret. Respekt for det.
3: Og så lige et citat af den lidt blidere slags. Anne Morrow Lindbergh fortæller i “Gift From the Sea”, hvordan hun nyder at slutte en dag med konstant væren på ved at sidde udenfor og kigge på stjernerne:
“This is what one thirsts for, I realize, after the smallness of the day, of work, of details, of intimacy – even of communication, one thirsts for the magnitude and universality of a night full of stars, pouring into one like a fresh tide.”
Anne Morrow Lindbergh (1906-2001):
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh, hvor det er livgivende ord om stjerner som friskt tidevand.
Vil lige gøre en enkelt reklame for min miniworkshop i morgen aften kl. 19 i Valby, hvor jeg netop hjælper deltagerne med at få skabt de åndehuller i hverdagen, så de kan mærke sig selv – for at kunne mærke sine børn. Om at styrke sin sensitivitet, så mange konflikter kan undgåes i dagligdagen.
Se evt. mere på holdaf.dk
Åh ja … åndehuller! Jeg er så evigt taknemmelig for, at Noah hver dag nupper 2-3½ time i krybben ude på altanen. Uden den tid til bare at være mig selv (og kunne gå på toilettet alene uden at skulle holde øje med Noah, toiletbørste, vaskemaskine, toiletrulle – og kombinationen af disse), var jeg med garanti død (eller blevet indlagt på den lukkede).
Godt tip med badeværelset i øvrigt. Havde ikke lige tænkt på den ekstra fordel med varme i gulvet, men ser pludselig uanede muligheder for at inddrage netop dette rum som arbejdsværelse. Tak til Annamette!
… og så må jeg vist snart på Saxo og investere i Anne!