Tirsdag den 22. juni

af Anna Skyggebjerg den 22. juni 2010

“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:

1

Jacob ringede, da han var på vej hjem fra klub og jeg lige var kommet fra arbejde. Han sagde:  “Har du ikke lyst til at komme ned og møde mig udenfor bageren? Så kunne vi købe en rosinbolle og spise den på vej hjem.” Jeg løb ned til bageren, hvor han stod og vinkede. Og vi fulgtes hjem hånd i hånd.

En mor kan ikke bede om mere!

2

Elise er for vældig nyligt kommet på Facebook. Det er jeg også, og jeg havde kommenteret på hendes side. Nå ja, når sandheden skal frem, så havde jeg kloget mig om kærlighedens væsen, havde jeg. Og bagefter tænkt, at det måske lige præcis er sådan noget, en mor skal lade være med… I dag kom så hendes respons, synlig for alle vennerne, “Godt set, mor!”

En mor kan ikke bede om mere!

3

Og når nu en mor ikke kan bede om mere, så skulle man jo tro, at jeg ville lade være med at bede om mere. Men nej. Jeg var åbenbart ikke tilfreds endnu. Da Elise og jeg kørte med toget hjem fra vores mountainbiketur i Hakkebakkeskoven, sad jeg og brokkede mig over, at jeg ikke har muskler nok i benene til at klare bakkerne. Brokke-brokke-brokke da: Ind i toget ruller en mand, der sidder i kørestol, fordi han ingen ben har. Slam-bam, hvor blev jeg stille.

Hvorfor beder jeg om mere, når jeg allerede har alt?

Skriv en kommentar