Tirsdag den 22. november

De sidste par døgn har jeg været i dårligt humør. Jeg har været opgivende, træt og sur over, at ting i livet ikke går, som jeg vil have. Kort sagt: Eksistentielle ruelser ad libitum.

I dag fik jeg nok af mig selv. Og vendte blikket væk fra mig selv og i retning af klogere damer:

1: Pema Chödrön (som sædvanlig), som siger mange dyre ord, men også disse enkle, “Selvom man føler sig meget tung om hjertet, kan man vælge ikke at tage tage gift, men at gå ud og købe sig den aller bedste mørbradbøf – eller hvad det nu end måtte være. I mit tilfælde en fersken.” Der er altid et valg. Jeg cyklede en tur.

2: Maya Angelou (som sædvanlig), som siger, “I have found that among its other benefits, giving liberates the soul of the giver.” Jeg har derfor doneret penge til en hollandsk familie, jeg ikke kender. Men jeg ved nok: Moderen er i 30′erne, sønnerne er 2 og 3 år, faderen har kræft – og forsikringen dækker ikke for den medicin, lægerne har udskrevet. Jeg har kun doneret et lille bitte beløb og givetvis kun gjort en lille bitte forskel i deres liv. Den største forskel har jeg gjort i mit eget.

3: Min veninde (som sædvanlig), som skrev i en mail, at når jeg engang bliver gammel, så vil hun være der for mig: “Jeg vil passe dig. Skifte din ble. Og læse digte, som du elsker, og som jeg måske ikke forstår en dyt af”. Jeg har tydeligvis alt, hvad jeg behøver (og så skal man tage sin finger ud af sin… fersken).

PS: Apropos Pemas kærlighed til ferskner, vil jeg dele et af mine yndlingsmalerier af Manet:

Tags: Maya Angelou;, Pema Chödrön