1
I går aftes havde jeg besøg af en veninde, jeg desværre ikke har set i nogle måneder. Lidt indigneret spurgte hun – ikke som den første - om mit liv virkelig er så lykkeligt, som det tager sig ud her på bloggen. Svaret er: Nej! Jeg er i disse år så lykkelig, som jeg nok aldrig tidligere har været. Men selvfølgelig (SELVFØLGELIG!) er der både øjeblikke og dage, hvor jeg er træt, bekymret, sur, kritisk. Nok især kritisk. Hvilket ikke klæder mig. Hvilket klæder de færreste. Og hvis dette var en brok-blog, skulle jeg den onde hyle mig nok finde på noget at skrive. Men det er netop ikke en brok-blog, men en blog, hvor jeg helt bevidst – og sjældne gange: “through my gritted teeth!” – insisterer på at holde fokus på det, jeg er taknemmelig for. Fordi det gør mig godt. Faktisk tror jeg på, at når jeg kan skrive, at jeg i disse år er lykkeligere end nogensinde, så er det blandt andet fordi jeg stædigt har fastholdt at have det fokus. Det er ikke et, jeg er opdraget til at have. Nærmest tværtimod. Men det gør det kun endnu vigtigere for mig at insistere. Selvom jeg så ind imellem kommer til at præsentere mit liv som en kvalm, lyserød marengs. Tilgiv mig.
2
Her er en ting, jeg virkelig er taknemmelig for: Vi har fået rengøringshjælp. I eftermiddag trådte jeg ind ad døren og kunne dufte både rengjorte gulve og liljerne i stuen. Og ude i køkkenet lå der en bunke rent vasketøj foldet fint sammen. Hvis jeg nu fortæller, at jeg har gjort hele Århus ren 1000 gange under min studietid, at jeg har stået op kl. 4.15 for at vaske hovedtrappen på Teknisk Skole og pudse ruder i vand med et skvæt salmiakspiritus, så jeg vågnede med et hvæs… forstår du så, hvorfor jeg idag gik fnisende rundt i min lejlighed, tindrende lykkelig for og alligevel helt forundret over, at nogen gør det for mig? For mig!
3
Her til aften sad Jacob og jeg på gulvet i karnappen og læste. Kun afbrudt af at drengen sagde, “Undskyld, må jeg lige gå ud og hente et glas mælk. Jeg har sådan en stor trang til mælk.” Zen!
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Kære Anna,
Du er i den heldige situation at du har lovet os andre 3 zen-ting hver dag, og hvis du ikke skulle holde det løfte, så var din hverdag måske lidt mere sur. Det er da vidunderligt – og misundelsesværdigt, at blogging kan være så tæt forbundet med lykke:) Jeg har mange gange læst at opskriften på lykke bl.a. er en taknemmelighedsdagbog, og hver gang jeg læser din blog, drejer mit mit fokus nærmest automatisk hen på den zen, simpelthen fordi jeg bliver så inspireret over, at du HVER dag kan finde 3 skønne ting at fremhæve. Inspirerende og forbilledligt, også selv om jeg lige så godt som dig ved, at hverdagen jo nogle gange bare er, ja, hverdag. Tak til dig for den daglige dosis zen og inspiration til min helt egen.
Kh
Lykke
Kære Anna.
Ligeså lidt det klæder nogen at være kritisk, ligeså lidt klæder det nogen at være misundelig. Jeg bøjer hovedet i skam.. Og jeg håber, du ved, at jeg også finder STOR inspiration i dine bøger, din blog og dit venskab.
Kh, G.
Kære Anna
Giv aldrig slip på det fokus, og vid at det smitter. Mine skuldre sænker sig, min vejrtrækning bliver langsommere og jeg får lyst til røde stribe-katte, varm kakao, æbletærte og læse-fordybelse når jeg læser din blog. Så af hjertet, tak for det. Keep it up.
Mange kærlige hilsner
Laura
Det, at du kan finde hele 3 gode ting at skrive om HVER dag – det er virkelig beundringsværdigt, og når du skriver, at du da selvfølgelig også har dårlige dage, men at du INSISTERER på at fokusere på det positive, ja, så gør det, at jeg tænker, at så kan jeg også! Så skal jeg og så kan jeg! Det er bare svært, synes jeg, men jeg øver mig, det gør jeg virkelig. Hvor længe har du skrevet taknemmelighedsdagbog? Kan man håbe på, du kan huske noget om, hvornår du mærkede, at det havde en effekt? Jeg synes, jeg kan mærke effekten indimellem. Som nu i dag, hvor jeg på arbejdet fik en opgave, hvor jeg egentlig tænkte “Det kan jeg ikke finde ud af, det er ikke min stærke side, æv!”, men da jeg så kørte hjem, så tænkte jeg “Det er egentlig godt, jeg har fået den opgave for så kan jeg lære mere om noget ,jeg ikke har brugt længe, og som jeg aldrig har brugt ret meget” – så er effekten da på vej ik’?
)
Kære Anna med det smukke efternavn, selvom du burde hedde Solsiden eller noget
Kære Solside-kvinde
Jeg har aldrig tænkt, at du altid er lykkelig eller at du eksempelvis praler af alt det gode. Jeg har tænkt, at det er det GODE, du vælger at dele. Jeg regner med, at du som alle os andre har off-dage OG kan komme til at snerre eller være urimelig og ikke altid perfekt-mor. Selvom du givetvis ER en meget kærlig en af slagsen
Jeg bruger din blog til at hjælpe mig selv til at indstille fokus. På det der er at være taknemmelig for, nyde og dyrke. I min egen, lille hverdag. Når jeg læser om dine dejlige børn, kommer jeg til at tænke på mine egne dejlige børn, og på hvor stolt jeg er af dem, og hvor mange dejlige ting vi deler.
Min store dreng (snart 9) og jeg har også en kærlighed for mælk. Det er især godt til stærk lakrids. “Det er typisk os ikke mor, os og så morfar. Det er noget vi har lært af morfar!” Samme morfar, min far, har iøvrigt lært mig: “Hvis man tænker noget godt om et andet menneske skal man ALTID sige det til vedkommende.” Og det gælder om det er en tæt på eller længere væk. Og det er jeg faktisk ret god til. Og det er så dejligt. Meget zen
Tak fordi du deler, fokuserer, smiler og skinner….Det varmer.
Kh Rikke