“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:
1: Det sjoveste
Jacobs begejstring, da han i morges fortalte mig, at han nu havde fundet ud af, hvad “splitte mine bramsejl” betyder: “Almindeligt svagt kraftudtryk”. Det havde han selv læst i en ordbog. (Og tydeligvis ikke fattet en bønne af.)
2: Det sødeste
At vinke til bussen, da han og de andre 5. klasser kørte på lejrskole. Jeg kunne se hans vinkende hånd oppe over sæderyggen, da jeg ikke længere kunne se hans ansigt. Han vidste, at jeg stadig vinkede!
3: Det bedste
At jeg fuldkommen er holdt op med at græde over, at Elise er rejst. Tværtimod er jeg glad. For der kommer mails fra Mercer Island, der er fulde af “juhu” og det her:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ej, hvor det er skønt med adjektiver i 3. grad – ‘det mest fantastiske’, ‘det allerværste’ osv. Flere af dem Anna, for de er sjove. – Og sikke nogle gode nogen på sådan en helt almindelig tirsdag.
Fedt med juhu’er. Tjek lige Hulebos anmeldelse af din bog i dag. Hold da op…den slags anmeldelser MÅ da sælge bølger. Har i hvert fald solgt mig en.