Jeg har det med at gnaske på mine problemer. Vender og drejer dem, ligger søvnløs, vender og drejer lidt mere og gør ting kæmpe store. Så jeg er i målgruppen for en artikel med titlen, “How To Stop Making A Big Deal About Your Problems“
Jeg faldt over artiklen i dag. Den er skrevet af Pema Chödrön. Og hendes pointe er, at man skal øve sig i samtidigt at anerkende sine problemer og ikke at gøre dem til a big deal:
So it’s about not belittling things, but on the other hand not fanning the fire until you have your own private World War III.
Hvordan lærer man det? Meditation.
Så nu – mens Elise laver mad, Søren spiller badminton, Jacob ser film og begge dyr sover – går jeg ind og sidder. Og trækker vejret. Jeg sidder lige her (og ja, det er faktisk et billede af Pema Chödrön, der er i vundueskarmen):
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg er på samme måde. Det kan være ganske invaliderende ikke at kunne stoppe sådan en tankestrøm på en god måde. Tror jeg vil læse artiklen igen. Jeg kan godt lide den praktiske tilgang.
En mere humoristisk tilgang til dette problem, som jeg er vendt tilbage til at tænke på nogle gange, når jeg går i selvsving, fik jeg ved et foredrag med Chris Mcdonald. Han sammenlignede denne form tankespin med drøvtyggeri og tegnede dermed et morsomt billede af at man ‘kastede tankerne op’ igen for at tygge på dem igen. Billedet er ulækkert, men det fanget meget godt den tilstand man kan være i. Chris mente at vi skulle være meget bedre til at sige ‘pyt’. Godt ord som jo netop her kan signalere at de små problemer ikke må vokse sig store – men at sige pyt er svært for os ‘spekulanter’. Men jeg øver mig.
Jeg er helt sikkert også med i klubben for tanketyggerre.
Anna, engang havde du en fredagsbrevkasse… Måske var der ikke nok breve til, at den kunne blive ved, eller måske krævede den for meget tid (og derfor kan jeg godt forstå, hvis det måske blev for meget…), men havde du stadig haft den, havde jeg nok stillet dig spørgsmålet: hvordan mediterer man over, at man har tendens til at problemgnaske? Eller over andre ting for den sags skyld…?
Det kan også være, sådan et spørgsmål skulle være i en mail – jeg er ikke helt stiv i, hvad man gør og ikke gør i blogosfæren…