Tirsdag den 25. oktober

af Anna Skyggebjerg den 25. oktober 2011

Jeg plejer at fremhæve, at Zen handler om at se det smukke i det enkle og nære. Og at bloggen er en hyldest til netop det enkle og nære.  Men en gang imellem – en sjælden gang imellem – sniger der sig alligevel en stor ting ind. For eksempel i dag, hvor disse “Hele 3 ting” har gjort dagen særlig:

1: 

At spise frokost i en solstribe i haven og nyde – virkeligt nyde! – de farver, som gør efteråret til min yndlingårstid

2: 

At have haft modet til at sige nej tak til debat på P1 og DR2 med en mand, som har udgivet en bog, hvori han med ironisk distance gør sig klog og sjov på min bekostning og betegner mig som en “google-buddhist”.  Jeg har selv truffet det valg, at jeg aldrig vil misbruge min adgang til offentlige medier ved at gøre mig klog og sjov på andres bekostning. Uanset hvor fristende og nemt det måtte være. Og nu har jeg yderligere truffet den beslutning, at jeg ikke vil debattere med nogen, som gør det.

3:

Og nu kommer så den store ting, som har gjort i dag særlig…. Jeg har skrevet en bog færdig. Jeg har skrevet på den i næsten et år, og i dag blev den færdig. I al fald færdig nok til at blive sendt til bedømmelse. Det gør til gengæld mig helt færdig…. Men i dag, hvor bogen bare ligger fin og hel, og ingen har sagt “dur ikke!”, er en god dag.

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Rikke 25. oktober 2011 kl. 22:04

WAUW – tillykke! Den glæder jeg mig til at have liggende på mit natbord – som både Supermor og Zen for mødre har gjort i snart flere år – særligt i perioder hvor jeg kommer for langt væk fra det!!! TAK!!!!

Maria 25. oktober 2011 kl. 22:06

Vildt, vildt, vildt – en bog!!!!!! Det må være en fantastisk følelse! Forhåbentlig får vi snart glæde af den. God dag til dig!

Hulemor 26. oktober 2011 kl. 08:45

Åhh Anna, en bog. Hvor fantastisk, jeg er skrevet op! Godt du sagde nej til den debat – selvom jeg er sikker på, du nok skulle have fået dit budskab frem. Google-buddhist, pfffff.

Trine 26. oktober 2011 kl. 10:31

Flot du er belvet færdig med den nye bog. Tillykke!

Lotte 26. oktober 2011 kl. 10:45

Kære Anna.

Tillykke med alle tre ting – store såvel som små. Her fra tak for din insisteren på at kende og efterleve sine værdier.

mvh.Lotte

Lotte 26. oktober 2011 kl. 12:05

Kære Anna.

Tillykke med alle tre ting – store såvel som små. Her fra tak for din insisteren på at kende og efterleve sine værdier.

mvh.Lotte

Skriv en kommentar