Familiemedaljen har skiftet ejermand. For da jeg kom hjem fra arbejde idag, stod Jacob i køkkenet og lagde sidste hånd på noget, der må betegnes som en Extreme Makeover: Alt var sat på plads, bordene tørret, skraldespanden tømt, madkassen vasket – rygsækken var endda båret op på værelset. Hvorfor? “For jeg var jo den, der kom først hjem.”
Jeg vælger at tro, at al den snak om gensidighed faktisk bærer frugt. Al den snak om, at vi er en Familie og at vi skal vise team-spirit, hjælpe hinanden og tænke “vi” og “os” frem for “mig-mig-mig. “
Jeg bilder mig ikke ind, at gensidighed nu ikke længere behøver være et tema. Tvært imod er jeg overbevist om det modsatte. Men det er langt, langt nemmere at holde ud at høre sig selv gentage den samme pointe, når det bare en gang imellem viser sig, at den faktisk siver ind.
Og selvfølgelig blev Jacob belønnet med Familiemedaljen. Under middagen slog jeg på glasset, stillede mig bag min stol, holdt en tale om, hvor glad jeg var blevet for hans initiativ - og bragte ham i forslag som ny indehaver af Familiemedaljen. Den uddeles nemlig til et familiemedlem, der har udvist særlig holdånd. Alle accepterede og der blev klappet.
Det er stærkt motiverende for børn at have en Familiemedalje! Prøv selv!
Den sydafrikanske engel står nu på spisebordet ud for Jacobs plads:
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Ajjj, hvor godt og fult fortjent:-) By the way – nuttet lille engel…