Man skal passe på med, hvad man ønsker sig. Hvis jeg havde fået det, som jeg ønskede mig, var jeg enke i dag.
Årsagen er, at Demis Roussos er død. Ham ved du ikke, hvem er. Og det er kun godt. Men altså… han var toppen af poppen, da jeg var meget ung. Jeg var til koncert med ham i Randers Hallen, og jeg var forelsket. Havde det ikke været for min fornuftige Veninde, havde jeg foræret Demis mit arvede guldkors. Der lå masser af guld på scenekanten den aften. For jeg var ikke alene om at ønske at blive gift med Demis Roussos.
Jeg havde en plakat med hans billede hængende på væggen over min hovedpude. Hvilket resulterede i, at da min mormor kom på besøg fra Norge og skulle bo på mit værelse, satte hun i et skrig, da hun åbnende døren. Det forstår man i grunden godt:
Jeg skal anføre, at det her faktisk er et ret godt billede af Demis. Her har han i et mindste skjorte på. Han gik ellers altid i gulvlang kaftan.
Aproros kaftan… så ville skæbnen, at jeg også i dag har set et billede på Facebook af min gymnasieklasse anno 1981. Jeg tror nok, jeg er med på billedet, for der sidder en med pandehår på yderpladsen og kigger ned, så man ikke kan se hende. Det kunne meget vel være mig. Jeg synes bare ikke lige, jeg kan kende den batikmønstrede kaftan, hun har på… Men jeg kan selvfølgelig have fortrængt den.
Det var år, hvor man – jeg, i hvert fald – drømte om væbnet revolution og gik i 1. maj optog enten med Kommunistisk Arbejderparti eller anarkisterne (det var hip som hap for mig, bare det var alternativt). Og hvor man ikke kunne drømme om at barbere sig, bruge make up eller købe en bh. Jeg ejede et enkelt par sko, og det var træsko. Det hele var helt acceptabelt.
Og så er det, jeg tænker, at det faktisk var en lykkelig tid. For når jeg tænker på alle de krav, Elise lever med til daglig, hun som idag har samme alder, som jeg havde dengang på billedet… Hun skal hele tiden være perfekt til alting og se perfekt ud og score kæmpe høje karakterer og være meget mere moden, end nogen forlangte af mig. En pige, som kun ejer et par træsko, har ikke en chance i dag. Lige så lidt som en popstjerne i gulvlang kaftan.
RIP Demis Roussos
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Godt du valgte Ægtefælle i stedet. Selv om det sikkert var et snært opløb.
Det synes jeg også. Men jeg ville ikke have lyttet, hvis nogen havde sagt det til mig dengang…
Åh Ja, Demis Roussos
Glemt musik blev pludseligt meget tydeligt i mit hovederhverv. Ham var jeg også helt vild med. De ØJNE. Han var MEGET eksotisk, både i lyd og udseende. Suk……
Jeg har også været til koncert med Demis Roussos en gang i min grønne ungdom. Ærlig talt var det kun en enkelt af hans sange jeg rigtig godt kunne lide – det var Goodbye My Love, og den gik lige i hjertet: