Tirsdag den 29. maj

af Anna Skyggebjerg den 29. maj 2012

Du kan være sikker på én ting, når du læser “Hele 3 ting”: Jeg fornyer mig ikke. Derfor handler bloggen også i dag om evnen til at se det store i det små. Den evne har Søren Ulrik Thomsen. Nyd hans helt vidunderlige digt om mælkebøtter og lette berøringer. Og nyd, at disse ting helt selvfølgeligt får plads midt mellem døden og erindringen. Uden at noget gøres større end andet. For storhed kan komme i mange former og formater:

Mellem alle disse digte

om døden og erindringen

er her blevet plads til 11 linjer

om mælkebøtterne

hvis lys jeg igen i år havde glemt

med ét bliver tændt som et tivoli 

og om at falde i hver sin søvn

i den samme seng

og vågne mens natten er dybest

og stilheden størst

med en hånd så let på sin skulder.

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Kaffe & T 30. maj 2012 kl. 11:15

åh, det er fint!!!

Anna Skyggebjerg 30. maj 2012 kl. 20:24

Enig!! Jeg elsker det digt.

Tina 31. maj 2012 kl. 20:07

Det er sjovt, du skriver det med, at du ikke fornyer dig. Jeg tænkte netop på det i dag – altså på DEN GODE MÅDE :-)
Jeg tænkte, at det egentlig er sjovt, at man bliver ved med – og afhængig af – at gå ind på din blog for det handler jo meget om det samme. Men så smilte jeg for mig selv og tænkte: ja, og det er jo netop derfor, jeg går derind! Fordi det handler om det samme. Du minder os utrætteligt om igen og igen at det er vigtigt at se det store i det små og: smile, breathe and go slowly – og jeg elsker det. Elsker alle de små fine historier, digte, bogreferencer, billeder og små døre på klem til et liv, man gerne vil følge med i. Det er så fint – og det kan ikke fornyes (!!!) for det handler jo – og vil altså handle om – det samme: at nyde øjeblikket og se positivt på livet og være noget for sine kære – og sig selv. Ja, det er det, jeg får ud af din blog og jeg tænker altid: For Guds skyld (nej for MIN skyld!) – stop ALDRIG! Så bliv ved og forny dig ikke! :-)

PS. Du fornyer dig jo lidt ved at give nye indfaldsvinkler på dit og vores liv og ved at udlodde diverse skønne ting (Dingen und sachen – ja, se, selv dine udtryk sætter sig fast ;0)) og derfor bliver det altså aldrig kedeligt. Tak for en god blog!

Anna Skyggebjerg 31. maj 2012 kl. 21:25

Tina, TAK! Du har lige gjort mig meget glad!!!

Skriv en kommentar