Tirsdag den 3. august

af Anna Skyggebjerg den 3. august 2010

Der er en formulering af den irske digter og Nobelprismodtageren Seamus Heaney , som jeg elsker. Det stammer fra et digt, der beskriver en køretur, hvor uventede detaljer fik Seamus’ hjerte til at åbne sig. Pointen i digtet er, at alt har evnen til at

“catch the heart off guard and blow it open.”

Jeg tvivler meget på, at Seamus Heaney har tænkt på Zen, da han skrev denne fine sætning. Men jeg synes ikke desto mindre, det er en sætning, som på smukkeste vis beskriver et Zen-moment:  Når man pludselig og uventet ser det smukke i det enkle og dagligdags. Når man pludselig og uventet ser det store i det små. Og ens hjerte åbner sig.

“Hele 3 ting”, der i dag har åbnet mit hjerte:

1

At Søren havde lagt bilnøglen på spisebordet i morges. Så jeg kunne køre i bil på arbejde, når nu det nok blev regn.

2

At køre hjem fra mountainbike, sætte Dolly Parton CD’en på  og synge “Jolene” for fuld skrue sammen med Elise. Hun (Elise) plejer ellers at synes, det er pinligt, når jeg synger, og nægter at synge med. Men pludselig idag…

3

Synet af denne helt tilfældige opstilling på mit skrivebord: en bedekæde og en blomst fra altanen

Skriv en kommentar