I dag har vi frydet os over det basale, over det smukke i det enkle og nære. For mig er det Zen.
1
Jeg har i dag været i verdens mest enkle butik: Den handler med en eneste ting, nemlig brød. Og kun med en eneste slags. Det har til gengæld hævet i fire dage og smager Zensationelt. Det fås hos Bo Beck – og fik mig til at tænke på Lao Tzu’s smukke ord om at værdsætte det enkle:
Do nondoing,
Strive for nonstriving,
Savor the flavorless,
Regard the small as important,
Make much of little
2
Jacobs sommerferie, som nu lakker mod enden, har været præcis, som han ville have den: Med masser af plads til at lege i. Der har kun været et eneste fast, dagligt programpunkt, et Pokemon-program på Jetix kl. 17.10. Meget, meget vigtigt program!! I dag lå han på gulvet og legede, men fløj pludselig op og kom styrtende ind i spisestuen for at se på uret, som viste 17.00. “Puh, jeg var helt bange for, at jeg havde leget over mig”, sagde han. Sikken et herligt udtryk.
3
Aftenen sluttede i største enkelhed med stille, stille sidden hos på altanen. Kun Søren, Jacob, den zen-buddhistiske pelspølse og mig. For Elise var taget afsted, medbringende dyne og pude og en pose mel. Der skulle være gruppe-sleep-over hos August, som havde tilbudt at bage vafler til dem alle, men bare ikke havde noget mel. Det gør en pubertetsramt mor helt rolig og glad!
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Findes der noget bedre , end at lege over sig
Lege over sig – den må i ordbogen, vel og mærke de voksne ordbog, for det kunne vi godt bruge noget mere af. Glæder mig helt til min lille Noah bgeynder at snakke, når de siger sådanne guldkorn:)
“Lege over sig” – herligt udtryk. Minder mig om min søn, da han var ca. 2 år og sad på sin trio-trap-stol. Det han holdt i hånden faldt ned på gulvet og han sagde “Jeg rejser mig lige ned”
Nu er han 9 år og i går, da vi lå og læste Oliver Twist og jeg læste, at nogen talte med hinanden “under 4 øjne” sagde han tankefuldt “Kykloper ville så tale med hinanden under 2 øjne, ik’ mor?” 
Kom til at læse det med brødbutikken igen. Minder mig om en bog, jeg er ved at læse: Lev livet langsomt. Den beretter om det smukke i, at verden ikke bare ræser afsted og om de såkaldte “slow cities” rundt om i verden. Dér er det netop sådan, at fødevarerne til maden – grønt eller dyr – har fået lov at få de bedste betingelser for vækst og at tilberedningen af maden er udført med nænsom hånd. Den slags tager tid, men så får man også et langt bedre resultat – ligesom med dit brød, der havde hævet i 4 dage. Hvor ville verden blive et bedre sted, hvis alt var sådan! Hvis der var tid – sådan som man ser det i gamle film. Tid til at snakke og virkelig at være sammen og tid til at gøre tingene ordentligt. Jeg ved ikke noget værre end ting, der ikke er gjort ordentligt, fordi det skulle gå hurtigt. Fx at se en film, hvor det er helt tydeligt, at oversætteren har haft fart på og slet og ret har givet filmen et noget særpræget udtryk, fordi replikkerne reelt ikke er oversat korrekt, altså ordentligt. Har engang haft en gymnasieveninde, hvis far var oversætter. Han brød sig ikke om, at det skulle gå så stærkt, så de nærmest ikke havde tid til at tænke… Jeg har selv været oversætter og det er en stressende verden, hvor der ikke engang altid er tid til korrektur! I gamle dage var der 1. korrektur og 2. korrektur – men nu sendes teksterne bare ud til kunden uden nogen form for kontrol, hvis der er travlt.
Men man kan godt selv blive fanget i hurtig-fælden. Hvor tit har jeg ikke hørt mig selv sige: “Skynd dig nu!” og senere tænkt, at det da var fuldstændig ligegyldigt – vi skulle nok nå ned at låne bøger, når nu biblioteket lukkede flere timer senere. What’s the rush?! Men sådan er det, når man prøver at hænge på…