Tirsdag den 4. september

I går nåede jeg ikke at blogge. Til gengæld fik jeg skrevet en bog færdig. Og da jeg endelig løftede blikket fra computeren, opdagede jeg, at klokken var mange, og at jeg da vist egentlig var temmelig træt. Men jeg mærkede ikke trætheden, mens jeg skrev. For det er Zen at skrive, eller flow vil nogen nok kalde det. I hvert fald giver det mig en oplevelse at ro, nærhed, fordybelse, meningsfuldhed – og jeg mærker ikke, at tiden går og at jeg egentlig burde spise, sove eller blogge. 

At skrive er den eneste lille bitte kreative åre, jeg har. Jeg kan absolut intet med mine hænder: Da stroppen bag  på Jacobs vest var gået løs forleden dag, sagde han som det første, “Jeg kan tage den med ned til Lis i klubben”. Han er helt holdt op med at spørge, om det mon er noget, jeg kan hjælpe med….  Gid jeg kunne.

Pointen er: Hvis du har den mindste kreative åre, så dyrk den. Mal, tegn, syng, strik, sy, bag eller flyt rundt på tingene i dit hjem. Det er lige meget, hvad du gør, så længe det er noget, du kan lide, og som du kan gøre i en meditativ tilstand, hvor du mister fornemmelsen af tid, tømmer bevidstheden og giver plads til Zen.

“It need not be an enormous project or a great work. But it should be something of one’s own. Arranging a bowl of flowers in the morning can give a sense of quiet in a crowded day – like writing a poem or saying a prayer. What matters is that one be for a time inwardly attentive.” 

(Anne Morrow Lindbergh)

PS: Her havde jeg tænkt, der skulle være et billede af Anne Morrow Lindbergh med en buket blomster. Så jeg billed-googler hendes navn + flowers. Og hvad kommer op i første linje? Pelspølsen i min vindueskarm og en buket blomster, jeg har hjembragt fra Thailand! Så får I det altså igen: