“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig…
1:
Noget så enkelt som dette: At stå i karnappen og vinke farvel til Søren og Jacob, som kørte afsted for at spille badminton sammen. Fordi de kun skulle køre kort, fik Jacob lov at sidde på forsædet. Og da han vinkede op til mig, kunne jeg se, hvor glad og stolt han var. For jeg kender jo det ansigt bedre end mit eget. Hvert eneste udtryk og hver lille nuance i det. Hvor mange ansigter kan man sige det om?
2:
Elise som siger, “Har du lyst til at komme ind til mig og drikke te, når du har puttet Jacob?” Om! Da jeg kom, så hun “Bones”, men da jeg satte mig i fodenden og kiggede i hendes smykkeskrin, droppede hun serien, så vi kunne vikle tingeltangel fra hinanden og snakke om hver eneste skat. My moment of Zen!
3:
Det regnede, da jeg cyklede på arbejde. Og det regnede, da jeg cyklede hjem igen. Sådan er foråret. Og åbenbart ikke kun her. For se lige dette skønne haikudigt, jeg fandt her til aften. Med billedet af et barns stof-bold, der ligger på et tag og bliver gennemblødt af forårs-regn. Det fine er, synes jeg, at man både ser bolden på taget for sit indre blik OG det barn, som har været ude i det nye forår og spille bold. Måske “Antonius!” á la Japan i 1700-tallet?
Spring rain:
Soaking on the roof
A child’s rag ball
(Buson, 1716-83)
