Tirsdag den 5. juli

af Anna Skyggebjerg den 5. juli 2011

Der er blevet flyttet rundt på tingene her i det nye hjem. Derfor faldt jeg i dag over en bog, jeg ikke har set længe: Min første taknemmelighedsdagbog. Jeg begyndte at skrive taknemmelighedsdagbog i januar 2002, og det gav god mening, for det var en af de hårdeste perioder i mit liv. Jeg havde BRUG for at minde mig selv om det gode, der var i mit liv, frem for at fokusere på alt det, der rent faktisk ikke var helt, som jeg ønskede det.

Når jeg læser den bog i dag og ser mit insisterende fokus på det gode i hverdagen, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den (og tankegangen bag) gjorde underværker. At skrive  taknemmelighedsdagbog var et helende og  livsforandrende ritual.

Da jeg læste dagbogen, kom jeg til at tænke på min mormor, som sagde “Den, som sætter sig på en sten, har to glæder: At sætte sig og at rejse sig”.

Det samme gælder for den, som skriver taknemmelighedsdagbog: Det er en glæde at skrive den. Og det er en glæde at blandre tilbage i den og se, hvor rigt livet egentlig er. Selv når det er hårdest.

Hvis du ikke allerede skriver taknemmelighedsdagbog, hvad så med at begynde her i sommerferien? Skriv fem ting. Bare tre gange om ugen.  Det er det bedste, du kan gøre for dig selv!

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Charlotte 6. juli 2011 kl. 09:13

Jeg har lige lyst til at dele, fordi det med taknemmelighedsskriblerier jævnligt kommer op her på din skønne blog.
Min allersidste side i min allerførste taknemmelighedsdagbog er netop skrevet. Den er fantastisk at bladre i, og jeg glæder mig til at fylde hylden ud med små sorte bøger.
Den har også “udviklet” sig fra at være optegnelser over smukke tekopper, bløde tæpper, lysspil etc til at blive til en form for registrering af, det der fylder lige nu i mit liv…..altså også det, der kradser. Det virker for mig, tak for inspirationen!
kh

ps, hvornår udgiver du den der bog med at være en god nok mor..?

Anna Skyggebjerg 6. juli 2011 kl. 09:22

Kære Charlotte,
Tak fordi du delte den erfaring!
Jeg udgiver “Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor”…. så snart, der er et forlag, der er med på idéen. Jeg håber fortsat. Tak fordi jeg ikke er den eneste!
Kh,
Anna

Charlotte 7. juli 2011 kl. 10:11

Skal du så ikke lave en workshop eller formidle budskabet på anden måde? Når nu de der forlag er så langsomme i optrækket……jeg synes jo virkelig, du har fat i noget der med at “være god nok”…..

Lene 7. juli 2011 kl. 10:54

Kære Anna,
Du skulle tage og udgive den selv :)
Du behøver ikke et forlag. Se f.eks på Blurp.com, disse skønne bøger fra Vickie Hallmark: http://www.blurb.com/bookstore/detail/2222763#author-bookshelf
Der er flere andre steder på nettet hvor man kan udgive selv, og bøgerne printes først når de bestilles, så du slipper for at have kasser stående og rende på posthuset i tide og utide.
Det er smart :)

Kh Lene
(der også fik regn i kælderen, og ikke er helt færdig med at rydde op)

Tina Irene Povlsen 8. august 2011 kl. 15:41

Fantastisk med ny udgivelse – det vil jeg glæde mig til …
Kunne da klart være fænomænalt med noget workshop – et foredrag eller anden form for event… Gør gerne noget ved dette, og send ud – publicer det evt. også via Primetimekvinder – da mange kvinder i dag er 40 og derover, og på stadiet hvor de fortsat har både mindre og større børn i hjemmet / dgl.dagen … :-)

Skriv en kommentar