Måske er det ikke sådan for dig, men for mig…: Det er tit weekender og fridage som idag, der er mindst zen-fyldte. Egentlig er det paradoksalt, men så alligevel ikke.
Sagen er nemlig den, at hverdagene her i huset er fulde af små ritualer, som er tilpasset netop hverdagene. Når Jacob for eksempel kommer hjem fra skole, skal vi ikke til at snakke om, hvad vi nu skal foretage os, for det er jo et ritual at først drikker vi te, og bagefter læser jeg højt i en times tid. På fridage når vi nogle gange slet ikke at få læst, fordi det ikke er ritualiseret og dagen (herunder læsetimen) går med alt muligt andet, som kommer flyvende forbi. Og selvom disse flyvende ting er nogle, vi har nydt, ender vi alligevel med at savne de ting, som er vores trygge baser.
Det er derfor jeg elsker ritualer: Ritualer skaber orden i kaos. Ritualer giver ro og sammenhængskraft.
