Tirsdag den 5. maj

1

I dag var en af de dage, man aldrig helt slipper for… Jeg har haft alt for travlt på arbejdet og alt for travlt herhjemme med opgaver, jeg nok ikke skulle have sagt ja til.  Jeg fik hverken vådt eller tørt før kl. 16, men til gengæld fik jeg en parkeringsbøde på 510 kr.

På sådan en dag er det godt, jeg har min nødhjælpskasse! Min nødhjælpskasse er fyldt med ting, der gør mig godt på hårde dage:  Særlig udvalgt te og chokolade. Fotografier, jeg elsker. En bog, jeg elsker. Beskeder fra børnene. Den snor med et træ-hjerte, som forlaget havde bundet om mit allerførste eksemplar af “Zen for mødre”… Lutter ting, der giver mig nydelse og stilner min sjæl. Og i dag satte jeg mig i sengen med kassen og lod dens indhold forkæle mig.  På en tvivlsom dag: tilsæt Zen og rør rundt.

2

Jeg ved, at man siger, “Med ondt skal ondt fordrives”. Men det er bare lyv! Det er i virkeligheden helt modsat:  Hvis en dag er ondskabsfuld (eller bare hård) skal man fordrive det onde med at gøre noget godt. Man skal vise den dag, hvem der bestemmer, at man er Frue i eget hus.  Så da jeg sad skummende i bilen på vej hjem fra arbejde, men den der parkeringbøde på sædet, hul i maven og ondt i ryggen, håbede jeg, at ham, der sælger hjemløseavisen “Hus Forbi” ville stå udenfor Super Best, hvor jeg lige skulle en smut ind. Det gjorde han, for der er jo lige kommet et nyt nummer på gaden. Jeg købte en avis for over-pris og gav ham en pose med en chokoladesnegl, jeg havde købt hos bageren. Hvis han hellere ville have haft en elefantøl, skjulte han det godt. Han var ét stort smil og kaldte mig skat og sagde, jeg havde reddet hans dag. Men nix: Det var ham, der reddede min.

3

På utallige opfordringer (nå ja, i hvert fald én) er her et billede af én, der gør mig glad: Elise, 13 år, taget på altanen i dag. Tak for hende!