“Tranerne trækker over Østdanmark i trompeterende flokke”
Det er et citat fra Naturlommekalenderen 2014. Jeg fandt bogen i min reol og slog op på 6. oktober bare for sjov – og der stod så det med trompeterende flokke af traner.
Så præcis en observation. Så fint et bogstavrim. Så hamrende træls at føle sig udkonkurreret som digter af Naturlommekalenderen! Her sidder jeg på reposet (og i haven og i sengen) og slider i det med at skrive digte, og så skal jeg læse i Naturlommekalenderen – endda so last year – om trompeterende traner. Og vide, at jeg aldrig vil kunne skrive noget, der er så smukt.
Hvorfor så blive ved? Helt ærligt: Hvorfor blive ved?
Fordi jeg vil leve et liv med kreativitet. Og det fordrer ikke, at jeg er fremragende. Det fordrer bare, at jeg finder en kreativ åre og giver den plads. Bare lidt plads – og helst hver dag. Det kunne være at arbejde på et digt. Eller at læse et (uden at sammenligne med det, jeg selv arbejder på). Eller at sætte en blomst i vand. Eller male, tegne, sy, strikke, danse, arrangere tingene på skrivebordet eller finde en kreativ løsning på et problem. Det kan være hvad som helst. Man behøver ikke at have trompeterende traner i sigte. Så det er egentlig bare med at komme igang – eller komme tilbage, hvis man undervejs har mistet noget, der gør én glad, i overbevisning om, at det sikkert ikke var godt nok eller betydningsfuldt nok.
Citat fra Elizabeth Gilberts nyeste bog, Big Magic. Creative Living Beyond Fear:
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Du er skøn og dejlig rolig i dig selv:-)
Og med det billede går jeg ind og spiller på min trompet… det har jeg ellers ikke gjort længe Tak.
Tak, Tina!
Yeah, Anne, way to go!
Du er så dejlig. Du har jo fuldstændig ret. Brug kreativiteten. Den er livsglæde.
Du laver noget, du er rigtig god til, jeg laver noget, jeg er rigtig god til, andre laver noget de er rigtig gode til. Og sådan beriger vi hinanden, og skal lade være med at sammenligne – tak fordi du er dig!