Det var så den påskeferie…
Her i rækkehuset på Frederiksberg har forfatteren og Ægtefælle naturligvis nydt ferien. Vi har lavet dejlig mad, spillet brætspil med børnene, nusset i gårdhaven og arrangeret buketter med forårsblomster.
NO-O-T!
Ferien begyndte med, at jeg vaskede Ægtefælles mobiltelefon ved 60 grader. Den blev enormt ren. (Jeg vurderede, at den var strygefri, så den del sprang jeg over.)
Skærtorsdag stoppede køkkenvasken. Vi har nu i 5½ døgn samlet alt vand i spande og tømt dem i afløbet ude på vejen.
Lørdag fik jeg postkassen ned over den ene hånd. Jeg har forstuvet en finger, som er lilla og hævet til dobbelt størrelse. Den falder nok snart af, for mine ringe sidder fast på fingeren og klemmer….
Toilettet løber. Katten har fået mærkelige sår. Hunden har kastet op. Og børnene…. Lad mig nøjes med at sige, at der i løbet af “ferien” blev udformet og underskrevet et dokument, hvoraf det blandt andet fremgår, at “Vi bor i en familie med 2 forældre, 2 børn, 1 hund og 1 kat. Vi bor ikke i et kollektiv, hvor alle har en ligeværdig stemme.”
Jeg synes bare, jeg ville nævne det. For jeg har nemlig lige været ude for, at der var en person, som blev så starstruck over at møde mig, at hun ikke turde hilse. Man kan roligt hilse! Især da det er min venstre hånd, som har en forstuvet finger.
PS: Heldigvis skete der også dette i ferien: Jeg fik mail fra en læser af Kærlig hilsen Anna. Og så glemmer man afløb og forstuvninger!
Jeg er vild med din bog!!!
Endelig blev det ferie, jeg fik sat mig ned med den og har stort set ikke rejst mig, før jeg havde læst den færdig. Det er en helt fantastisk bog. Jeg er dybt bevæget og beriget. Har grædt og grinet. Jeg føler mig stærkere og modigere efter at have læst den.
