Siden i søndags har jeg ligget i sengen og haft det helt elendigt. Søren siger, det er “virusinfektion i de øvre luftveje”. Det synes jeg ligesom lyder af for lidt. I hvert fald vil jeg insistere på, at det må være en alvorlig virusinfektion i de øvre luftveje. Sådan føles det.
Der er ikke særlig meget godt at sige om den slags sygdom, der ikke engang levner kræfter til at ligge og læse og hygge sig bare en lille smule. Men der er faktisk, synes jeg, en enkelt god ting, nemlig at man tvinges til nærvær.
Når man er syg, bliver man tvunget til at overgive sig til her og nu, for det er soleklart, at det ikke giver nogen som helst mening at tænke på den fortid, hvor man fangede sin virusinfektion, eller den fremtid, der kommer, når kroppen er rask. Der er kun her og nu.
Når man er syg, bliver man tvunget til at mærke ordentligt efter, når nogen spørger, “hvordan har du det?” – og ikke bare pr. automatik sige, “jeg har det fint”. Det er en rigtig god ting at lære.
Når man er syg, bliver man tvunget til at mærke ordentligt efter, hvad man i grunden har lyst til at spise, for at medicinen ikke skal være det eneste, der er i maven. Det er også en rigtig god ting at lære.
Kort sagt: Sygdom er en oplagt chance til at lære nærvær/mindfulness:
Live the actual moment. Only this moment is life. (Thich Nhat Hanh)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Rigtig god bedring, kære Anna. Tak for dine kloge overvejelser.
God bedring!