Igår holdt jeg foredrag på Smørum Bibliotek. Jeg mente ikke, at de bagerste rækker kunne se mig, hvis jeg stod på gulvet, sådan som det var planlagt. Så jeg spurgte, om ikke jeg skulle stille mig op på scenen.
Det er et spørgsmål, jeg virkelig aldrig havde troet, jeg skulle høre mig selv stille: “Skal jeg ikke stille mig op på scenen?”
Men det illustrerer en god pointe:
At være introvert betyder, at der er bestemte ting, jeg foretrækker. Men det betyder heldigvis ikke, at jeg ikke kan træde ud af min comfortzone og gøre noget andet end det, jeg foretrækker, når det er vigtigt at gøre det, eller når det er meningsfuldt at gøre det. Jeg kan bare ikke gøre det hele tiden eller det meste af tiden, for så brænder jeg ud. Lige som en ekstrovert brænder ud, hvis hun alt for ofte skal gøre noget andet end det, hun foretrækker, for eksempel arbejde i ensomhed.
Så ja, jeg kan holde foredrag. Og jeg kan endda helt frivilligt indtage scenen. Fordi det er vigtigt og meningsfuldt at dele med andre mennesker, at det er ok at være introvert.
Har jeg været træt i dag? Jep! Men det vidste jeg, at jeg ville være, og derfor har jeg lagt luft ind i kalenderen. Det er helt basal egenomsorg og et udtryk for selv-respekt at gøre plads til genopladning af batterierne.
Der var et par tilhørere igår, som efter foredraget kom op og fortalte, at fordi de i mange år har slået knuder på sig selv for at leve op til et ekstrovert ideal, har de forsømt at stå ved deres behov for at lade batterierne op i ensomhed. Det havde de betalt for med stress. Men nu skulle det være slut!
Mig i dag:
