Torsdag den 11. august

af Anna Skyggebjerg den 11. august 2011

“Hele 3 ting”, der i dag har givet Zen-fyldte åndehuller:

1:

Søren har idag foræret mig en sikker ingrediens til at skabe et Zen-fyldt åndehul: En citronmåne! Godtnok er den ikke fra Dancake, men fra en bager, som putter mango og havtorn i. Men den smager godt alligevel. Te, kage og femten minutters ro i den blå stol: Zen for mødre.

2:

At putte Jacob. Og frydes over, at han netop i dag, dagen efter sit kvantespring ind i noget så alvorligt som 5. klasse, besluttede at tage en bamse med i seng.  Han er heldigvis fortsat lidt lille. Egentlig ret så lille, opdagede jeg, da han svarede på alle bamsens spørgsmål. Det er ellers et ritual, som jeg troede havde haft sin tid. Men åbenbart ikke: Når bamser spørger, så svarer man. Og det gode er jo, at bamser ingen hæmninger har, men spørger om alt det, ens mor aldrig kunne få sig selv til at spørge om…

3:

At skrive mails. For jeg får i jeblikket en masse vidunderlige mails fra mødre, der gerne vil købe “Zen for mødre”. Tak for det!

Apropos citronmåne: I min rim-ABC, “Hen ad Gammel Kongevej” handler rimet til bogstavet C om citronmåne:

Citronmåne og varm kakao,

det elsker jeg at få,

når jeg er på besøg hos farfar,

og vi er ude at gå.

Illustrationen er af Dina Gellert:

Du kan ikke købe ”Hen ad Gammel Kongevej” hos boghandleren, men dit lokale biblioteket kan skaffe den hjem.

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Annamette 11. august 2011 kl. 23:48

Jeg har verdens BEDSTE opskrift på en citronmåne fra Markus Grigo. Du dør. Faktisk er der et helt kapitel i hans kogebog med opskrifter til tankkager. Now that would be zen!

Inge 12. august 2011 kl. 07:34

Hej Anna
Ja, den med bamserne er god! Jeg længes tilbage til den tid, hvor min datters plydspapegøje kunne spørge i en uendelighed om hendes dag i børnehaven. Ligenu ville jeg ønske, at jeg kunne finde et plydsdyr der kunne åbne teenagere op!
Tak for din fine bolg!
kærlig hilsen Inge

Anette Kristine 16. august 2011 kl. 06:47

Se det var en alternativ citronmåne, jeg gerne vil sætte tænderne i…ikke fordi jeg føler mig for fin til den originale, men den ER da altid dryssende tør (måske fordi den kan holde sig 1 år på hylden) ?

Skriv en kommentar