Torsdag den 11. februar

1

Jeg elsker ritualer. Som bekendt. Og i dag har vi praktiseret et af de helt enkle, men samtidig totalt Zen-sikre: Et måltid bestående af lutter livretter.  Vi køber ind sammen, og reglen er, at man simpelthen ikke må købe noget, der ikke er en livret. Resultatet er et absurd sammenrend af blandt andet snegle, yoghurt og ost. Og en enkelt pose Kims Kanonkugler. Men vi nyder det længe og sammen. Der er Zen om bordet. Og total glæde hos børnene. Prøv det!

2

Elise har været til skolebal i aften. Hun tog hjemmefra kl. 16 for at gøre sig parat sammen med to veninder. Og 2½ time senere kom hun hjem i fem minutter for at aflevere tasker med overskydende effekter, inden hun drog af til festen. Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad hun havde brugt de 2½ time på.  Men jeg kunne se, at hun var lykkelig:

- og det var hun også, da hun kom hjem. For Elise er næsten alting let og godt. Og der er ingen grund til at sidde ned, når man i stedet kan danse.

3

Elises tilgang til livet fik mig her til aften (da hun endelig var gået i seng!) til at sætte mig med min nødhjælpskasse og finde dette tankevækkende citat fra “When I loved myself enough”:

When I loved myself enough

I gave up the belief that

life is hard