Det er for alvor ved at gå op for mig, at Kærlig hilsen Anna snart udkommer. Pressearbejdet er igang – og jeg har erkendt, at jeg ikke kan nå at tabe 8 kilo, inden jeg måske sidder i et snakkeprogram på tv…. Kort sagt er jeg ved at blive noget nervøs.
Da jeg var i Aarhus, gav jeg et interview til lokalavisen, Århus Stiftstidende. Jeg har været i tvivl om jeg skulle vise jer det. Det har mest noget med de der 8 kilo at gøre… Men jeg skriver faktisk et sted i bogen, at “Det er ligegyldigt, at maven er rund i stedet for flad. Det er spild af liv at gå så højt op i den detalje.” Og jeg kan jo ikke både skrive sådan og så være så dum, fordi et billede måske er lige lovlig…fyldigt. Så derfor: her er det.
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det er meget smukke billeder af en kvinde med levet liv. Og med ret til at skrive en bog med udgangspunkt i det levede liv. Jeg glæder mig til at få den i hånden.
Kærlig hilsen en som også bruger krudt på at på-billeder-skal-jeg-se-anderledes-ud-end-jeg-i-virkeligheden-gør.
Kære Anna
Du ser bare super godt ud – og ikke mindst troværdig ift. genstanden for bogen
God interview. Og jeg er enig med Jess: et par ekstra kilo gør jo heldigvis ingenting for forfatterindens troværdighed
/Kristina.
Det er en rigtig god artikel, Anna!
Også fedt at få lidt mere at vide om din gøren & laden tidligere i dit liv…
Glæder mig så meget til at bogen udkommer .
God weekend:-)
Jamen…… Tak IGEN, Anna for linket til artiklen! For at overvinde din forfængelighed…
Du skriver med en så befriende ligefremhed, at det trækker voldsomt i smileelastikkerne… jeg ELSKER din modige hudløshed, din måde at skrive på og glæder mig vildt til at læse din nye bog
Knus Vibeke
Kære alle I søde nogle: TAK!!!