“Hele… 1 ting til” om venlighed:
Dalai Lama, som jeg i går citerede for at sige, “Min religion er venlighed”, har også sagt noget andet om venlighed:
“Vær altid venlig, når det er muligt. Det er altid muligt.”
Da jeg var til foredrag med Hans Hellighed for en måneds tid siden, kunne man købe t-shirts med det citat på. Jeg købte ingen! Det citat får mig altså til at føle mig som et ringe menneske, for nej, jeg synes faktisk ikke, det altid er muligt at være venlig. Undskyld Hans Hellighed, men sådan er jeg desværre. Af samme grund valgte jeg IKKE at lægge citatet på bloggen i går.
Men skæbnen er jo en sjov en… Det citat, jeg kastede fra mig i går, kom i dag tilbage som en boomerang og ramte mig i nakken:
For et halvt års tid siden var jeg i en konflikt med en butiksejer, som havde behandlet mig dårligt og derefter skældt mig ud. Jeg har det med at blive bange for vrede mennesker, så siden da har jeg gået til yderligheder for ikke at komme forbi hendes butik. For eksempel har jeg kørt omveje ned til Super Bæstet – til stor forbavselse for familien, som synes, jeg er en kylling. Men jeg har fortsat mine omveje.
Skæbnen ville så, at netop i dag går vi begge ind i Super Bæstet på samme tid. Vi nærmest støder ind i hinanden, da vi drejer om et hjørne fra hver sin side. Hun ser på mig og kigger væk. Og så er det, at Hans Hellighed dukker op i min bevidsthed med sin insisteren på, at venlighed altid er muligt. Så jeg hilser pænt. Ikke ligefrem hjerteligt, men pænt. Og den anden tvinges til at hilse tilbage.
Og puf: Nu er jeg ikke bange for hende mere.
Jeg tror, at det er med venlighed mod andre mennesker som det er med tilgivelse af andre mennesker: Det er én selv, det befrier.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Og jeg tror, at du har 100 % ret! Congratulations.
Jeg får lyst til at bidrage til den særdeles relevante udforskning af venlighed.
Min datter er 5½ og udforsker som det mest naturlige følelser, tilstande, relationer. Også venlighed. I hendes BH har de et mantra, som hun har haft meget svært ved at forstå: “Her elsker vi alle hinanden, vi kan godt lide hinanden”. Ofelia forstår simpelthen ikke indholdet. Dette budskab. Heller ikke jeg. Derfor plejer jeg at sige: “Det er fordi det værste vrøvl, Ofelia. Vi elsker ikke alle hinanden” (det ville være en overdrivelse og en reduktion af de msk. som vi virkelig elsker). “Jamen, hvad skal jeg så gøre, når der er nogen jeg ikke elsker, men skal være sammen med alligevel, spørger hun” (og det ved gud, det skal børn jo konstant). Se, her kommer venlighed og respekt på banen. Vi taler følgende lidt om, at selv om man ikke elsker eller kan lide et andet menneske, kan man (hun) sagtens behandle ham/hende venligt og med respekt.
Venlighed er måske vejen til lykke – men BØRN og filosofike små-samtaler med børn er GENveje til LYKKE!
Sikken en smuk afslutning!
)
Jeg ved du har ret ….
Omfavn verdenen med kærlig og den vil give kærlighed