Torsdag den 12. november

af Anna Skyggebjerg den 12. november 2009

1

I morges spurgte Elise, om jeg stadig læser Femina – og hvad sådan et blad egentlig koster. Det svarede jeg da på og tænkte ikke mere over det, før pigen, da jeg er hjemme fra arbejde, kommer med Femina til mig. Købt for egne små penge og fordi “jeg tænkte, at det ville du blive glad for”.  Min søde pige!

Her til aften var hun til privatundervisning i matematik, som hun synes er smadder svært. Og ja, selvfølgelig har jeg været bekymret for hende. Men det forsvandt ligesom lidt i dag: Hun skal nok klare sig! Også uden at være en ørn til matematik. For hun er omsorgsfuld og generøs.

2

Og elsket også af Puttepatruljen, som naturligvis var på pletten, da Elise kom hjem fra matematikken, træt, men også glad – for det var gået godt.

puttepatruljen-at-work

3

Sådan en ganske almindelig torsdag rummer godtnok mange følelsesudsving: Glæden over Elise. Og bekymringen for hende. Bekymringen for Jacobs forslåede ansigt (der skyldtes to hoveder i sammenstød, hvoraf hans var det ene). Og den boblende glæde, da vi var tre om at putte ham (Søren, mig og Puttepatruljen).  Lige nu… kl. 22.41… vil jeg tage min frakke på og sætte mig ud på altanen med min te. Jeg skal mødes med min mand kl. 23 i karnappen. Men der er lige et godt kvarter, som kun er mit. Hvor jeg vil trække vejret. I bund. Det er zen for mødre!

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Dorte 13. november 2009 kl. 08:36

Hvor er hun sød, din store pige! Og selvfølgelig er du bekymret – sådan er det jo at være mor – og hun skal nok klare sig uden at elske matematik ;-)
Det lyder dejligt med en lille date i karnappen, og håber du nød din ene-tid indtil da.
Kh

Jela 13. november 2009 kl. 09:19

Hej Anna
Jeg har, i al hemmelighed :-) , fulgt med på din blog i et stykke tid nu, og må bare sige at jeg synes den er så inspirerende!! Det, med at finde dejlig zen-alenetid, har jeg virkelig taget til mig og har nu kastet mig over hækleri, noget der kun kan gøres alene og i rolige omgivelser, da det kræver min fulde opmærksomhed og ikke kan forenes med min søn på 10 måneders tilstedeværelse :-)
Tak for en inspirerende blog, og god weekend!!
kh Jela

Skriv en kommentar