Det bedste idag var ikke…
malerierne af Picasso, Chagall, Hopper og O’Keefe, selvom de var vidunderlige. Det bedste var heller ikke Tempel of Dendur, et 2000 år gammelt egyptisk tempel, omgivet af en dam. Selvom det også var vidunderligt. Det bedste var, at da jeg kom ind i den kæmpe-kæmpe store atriumgård med templet, stod der en mand og sang en kærlighedssang – og overfor ham stod der en kvinde og tørrede tårer væk. Og så gik han ned på knæ og rakte hende en motherfucker brilliantring (jeg så den tæt på bagefter!), og vi 100 mennesker i lokalet klappede og hujede.
Kærlighed først, så kunst!
PS: Den anden virkeligt gode ting i dag var, at Ægtefælle kom til byen. Han sang ikke, da han i sin tid friede, men han friede ved Verdens Ende. Det er dog ret smukt. (Verdens Ende er så godt nok en strand på Avernakø og det eneste, købmanden havde på sin hylde, som vi kunne fejre med, var to citronmåner.)
Dagens snapshot er taget hen over skuldrene på de andre, der overværede frieriet. Frieren er ham i den lyse t-shirt.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Åh hvor smukt! Både det fine NY-frieri og det smukke citronmåne-frieri. Gid det unge par må nyde godt af alverdens lykke
/Kristina.