Torsdag den 14. maj

af Anna Skyggebjerg den 14. maj 2009

1

Jacob og jeg kommer hjem til duften af nyslået græs.  Findes der noget bedre? Minderne om min barndoms somre kommer susende: Særligt erindringen om at rive græs sammen i en stor trådkurv, at bugsere den over til genboen Valdemar og sprede det bløde, duftende græs i hans hønsehus. Zen for børn!

2

Da vi kommer op i lejligheden ligger Chilli og sover i den selv samme kurv. Som ikke længere ser helt så stor ud, som den gjorde engang. Pludselig hænger det hele sammen. Der er en lige linie fra barndom til nu. Det giver tryghed og dyb vejrtrækning.

kurv-001

3

Søren og Jacob spiller bordfodbold. Det er FC Barcelona mod AAB. Jacob griner og griner, så det kan høres over hele lejligheden. Indtil han kommer farende gennem stuen med hænderne mellem benene, stadigt grinende. Der er ikke en eneste spændt muskel i hele familien. Livet er enkelt og skønt!

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Katrine Axholm 14. maj 2009 kl. 21:42

Kære Anna,
Tak, fordi du forstår at værdsætte alt det jeg tager for givet – det vil jeg lære. Du er til stor inspiration, jeg vil klart have mere Zen i mit liv. Glæder mig til at læse mere fra din hånd.
blog.katrineaxholm.dk

Skriv en kommentar