Torsdag den 15. april

1

Det er de enkleste ting, der er de største. I dag gik Søren,  Jacob og jeg  hånd i hånd til møde på skolen.  Vi fyldte hele fortovet. Men i min bevidsthed fyldte vi hele verden. Jeg kunne i hvert fald ikke få øje på andet end, at der gik vi så…

Hør dette søde citat om at holde i hånd. Det er af den amerikanske forfatter Marjorie Holmes:

“What feeling is so nice as a child’s hand in yours? So small, so soft and warm, like a kitten huddling in the shelter of your clasp.”

2

I dag har vi fået irakisk mad, lavet til os af en enlig far fra Irak, der er så glad for Sørens hjælp, at han kalder vores familie for sin.  Faktisk er vi også blevet inviteret til Bagdad på ferie. I Bagdad er der meget mere grønt end her, forlyder det.  Jeg har ellers mest hørt om Grøn Zone i forbindelse med Bagdad. Men en dag bliver der vel igen Grøn Zen – og så kan vi måske tage imod invitationen.

Storhed kan have mange ansigter. At modtage mad fra andre er en form for storhed, der for mig er særligt rørende. Det er sådan en kærlig ting at give – og sådan en stor hjælp for den travle familie, der får foræret både mad og tid.

Hvis du har overskud til det, så gør noget godt for en anden i dag. Ja, gør det selvom du måske ikke rigtig har overskuddet til det. For lur mig, om ikke overskuddet kommer. Det er nemlig det fantastiske ved at gøre noget godt for andre: Det ikke bare glæder den, der modtager, det nærer også din egen sjæl. Win-win! Zen-Zen!

3

Og nu… Mere af det største i det mindste: Ind i karnappen. I 15 minutter. Stearinlysene tændt. Dybe vejrtrækninger. Te og romkugle.

Sikken en fin torsdag.