Jeg ved, jeg har brug for Zen, når…
1: Jeg hoster, når jeg forsøger at trække vejret i bund.
2: Jeg rydder demonstrativt hurtigt op og tænker, “man skal da også gøre alting selv.”
3: Jeg hører Jacob hoste i sin seng og tænker, “Sov nu!”
Når jeg ikke kan finde indre ro, må jeg søge udenfor mig selv. Mere konkret: I min Nødhjælpskasse, som jeg tog med hen i den blå stol. Det virker hver gang!
Åh, at stikke næsen i en lille flaske shampoo fra et hotel på Madeira og en tedåse, der næsten er tom, men stadig dufter af en særlig begivenhed. Og at finde det smukkeste håndskrevne kort fra en organsation, jeg har doneret penge til. Og min yndlingsbog, som altid rummer præcis de ord, jeg har brug for:
When I loved myself enough
I began to see I didn’t have to chase after life.
If I am quiet and hold still,
life comes to me.
PS: Forsiden af det håndskrevne kort er en reproduktion af Pond at Benten Shrine, Kawase Hasui (1929)
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg vidste, jeg havde brug for zen, da jeg faldt over din bog “Zen for mødre” og genkendte mig selv i flere tilfælde.
Jeg er sygemeldt med stress, mor til to og først lige ved at lære det der med åndehullerne.
Tak for en fantastisk bog, som jeg lige har gjort reklame for på min blog. Du er velkommen til at kigge forbi og læse om min begejstring
Kære Kaffe & T, Tak for de pæne ord både her og på din blog!
Jeg er helt sikker på, at enkel Zen-skabende ritualer er stress-reducerende, så find dem, der passer dig bedst. Og lad nu være med at slå dig selv i hovedet, når der er Zen-forladte dage. Sig: Pyt med det, der kommer en ny dag i morgen. Easy does it!
Held og lykke!
Oh my. Jeg ved jeg har brug for zen, når jeg får tårer i øjnene af at læse det her. Og genkende det alt alt for godt….