Der er simpelthen ikke noget, der hedder “en stille start”. For eksempel efter at have været to uger i kloster, hvor maden blev serveret, badeværelset gjort rent og sengetøjet vasket og hængt til tørre i haven…
Så på 1. dag efter Zen Cataldo blev jeg kastet lige ind i centrifugen:
1: Jacob fyldte 10 år.
2: Elise smadrede en skål og skar sig så slemt i en finger, at vi måtte på skadestuen og have hende syet med fire sting.
3: Jeg skulle på arbejde. Og det var ikke forfatterarbejde som på Zen Cataldo.
Og her kommer så den overraskende konklusion: Jeg elsker hverdagen. Jeg er glad for at være midt i den. Her hører jeg hjemme.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Dejligt at du er glad for at være hjemme. Ejj, vi har også den søde fødselsdagskaravane – men hvor har I dog opdrevet 10-tallet? Vores går kun op til 8, tror jeg det er.
Mht. ikke så mange kommentarer til din kloge ord om at vide, at man er en god nok mor. – Altså, vi får smoothie hver morgen. Hver morgen uden undtagelse. Og det smager lige forbasket godt hver morgen, men det kommer I en så fast lind strøm, at Mikkel og jeg sjældent er opmærksom på at sige til hinanden, hvor skønt det er, at en af os igen har fået bikset den der smoothie sammen. Og jeg tror, der skete lidt det samme med dine ‘mor-ord’. De kom i en skøn lind strøm, i en fast rytme. Selvom de virkelig var dybt inspirerende og meget værdifulde, ja så sker der et eller andet i ens system, så man på trods af en værdsættelse indeni, alligevel tager dem en smule for givet og ikke får kommenteret på dem.
Måske er det virkelig for langhåret, men det er umiddelbart mit bud.
Jaaah, hverdag er fantastisk =) Og tak for din dejlige ‘god nok mor’-serie.
Louise er så klog og jeg er helt enig. Det har været skønt med de ord – faktisk så skønt at jeg bliver nødt til at læse dem igen og igen, for de sparker godt nok r..
Kh Trine, som nyder at du vil dele.