Torsdag den 17. juni

af Anna Skyggebjerg den 17. juni 2010

Der har været “Hele 3 åndehuller” i dag.

1

Da børnene og jeg drak te i eftermiddags. Jeg ved det godt: Jeg har fortalt om vores overgangsritual om eftermiddagen 100 gange. Sorry, det er fordi jeg brænder for det. Det er et af de enkleste og mest effektive Zen-skabende ritualer, jeg kender. Vi sidder stille på samme tid i 15 minutter, trækker vejret og mærker hinanden. Det er så indarbejdet i vores daglige rutine, at vi alle tre bliver rastløse, hvis vi springer vores te-ritual over.  Prøv det! Og hvis det ikke fungerer, så find et andet overgangsritual, der gør. Når bare det er noget, der giver ro og nærhed, er det komplet ligegyldigt, hvad I laver sammen.

“Hvad snakker I egentlig om?”, blev jeg spurgt ved et foredrag for nyligt. Jeg var vist lidt upræcis, da jeg svarede, at vi sådan snakker om, hvad vi har lavet i dag.  Så her kommer et mere præcist svar: I dag talte vi en del om, at Sidney Lees kat hedder Misser…. Jeg nævner det bare i tilfælde af, at nogen skulle tro, at man nødvendigvis skal tale om Zen over eftermiddagsteen!

2

Da vi alle fire sad i sofaen og så Ekstrem Hjemmeservice. På Elises opfordring. Der er ikke særligt mange programmer, som vi alle fire kan blive enige om at gide se. Men lige præcis Ekstrem Hjemmeservice er vi – af vidt forskellige grunde – alle ret vilde med. Og faktisk : Hvis vi skal være sammen om at se tv, er det vigtigt, at vi er enige om, hvad vi skal se.  Det går ikke, at de to af os keder os gennem en VM kamp eller to andre keder sig gennem Topmodel. For så udebliver pointen: Zen!

3

Da børnene var blevet puttet  – og Søren og jeg sad på altanen og drak te og fik ro på. Samme effekt kan sikkert opnås med kaffe. Det har jeg ladet mig fortælle. Men jeg er jo til te….

Se dette fine haiku om, hvordan der bliver ro efter te-ceremonien, så man får øje på månen:

so quiet
after the tea ceremony
hazy moon

(Elizabeth Searle Lamb, 1917-2004)

Og se, hvad der lige nu hænger på himlen udenfor mit vindue. Ok, det er lidt svært. Men den er der, den fineste måne:

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anja 18. juni 2010 kl. 11:32

aaah, bliver helt afslappet af at læse dette. Håber når jeg engang får børn at vi kan have sådan et overgangsritual sammen :-)

Mette Haulund 18. juni 2010 kl. 11:51

Når man først får fokus på, hvilke små zen pauser man har i løbet af dagen, så kommer man virkelig til at værdsætte dem – og mangle dem de dage, hvor de af forskellige årsager bliver sprunget over.

Og så har du bare så ret i det med fjernsynet. Hvor gerne vi voksne vil have hele familien samlet, så kommer den rigtige stemning ikke af, at nogle bliver tvunget til at sidde der! Det gælder om at nyde det, de dage, hvor det hele går op i en højere enhed.

God weekend.
kh Mette

Olympia 18. juni 2010 kl. 22:49

Overgangsritual er genialt! Og struktur.
Jeg har underkendt det tidligere, men forstår nu, at sådan består den Zen’en, via struktur omkring den…
Børn og voksne samlet om latterritual, er, måske ikke roligt, men FEDT og samlende… :)

maria 21. juni 2010 kl. 22:14

Kære Anna! Du skal bestemt ikke undskylde. Nogle af os (!!!) har brug for at få det ind med skeer ;0)
Jeg er så glad for at høre, at du har et dejligt og forholdsvis enkelt ritual, som giver dig Zen.
Jeg har i denne weekend indset, at den campingvogn, som jeg mere eller mindre insisterede på at familien skulle have – for vi skulle dælen dut’mer have noget familie-weekend-Zen i den vogn – den drøm holdt ikke og vi har nu besluttet at sælge campingvognen. For den gav mere u-zen end Zen – desværre.
Men så er det da dejligt at logge ind hos dig og blive mindet om, at vejen til Zen kan være meget enkel.
Kærlig hilsen Maria

Skriv en kommentar