I dag har Sørens datter født sit første barn – en søn, som hedder Samuel. Så Søren er blevet morfar, Jacob er blevet onkel – og jeg er blevet en bonus-mormor. Samuel og hans mor bor 200 meter fra os, så jeg glæder mig til at blive sådan en, Samuel altid kan besøge, og som altid har nok af tid og småkager.
Der er lovlig langt hjem lige i dag – selvom der jo ikke ellers er noget i vejen med stedet og livet:
{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh, det var i dag. Har sådan tænkt på det de sidste par dage.
Men vov ikke at spise Samuel af med småkager. Hvad har du tænkt dig? Han skal da (med) på La Glace og lære, at Lagkagehuset belønner trofaste kunder med bon-kringle.
Hip hip hurra!
Selvfølgelig skal han det!! Et stykke sportslagkage til drengen, hvis De vil være så venlig!! (Småkagerne er så til daglig brug. Men kan jo da udmærket være fra La Glace…)
Stort tillykke med livet – lille nye menneske. Men også tillykke til mor, morfar og mormor! Og onkel. Hvor er det fint. Og pssss…… hvis I meget gerne vil hjem, er vi fire fra Sveasvej, der gerne overtager jeres hotelværelse. Sådan HELT uden tvang af nogen art.
Kys herfra
Til lykke med ham og med, at alle har det godt. Mon ikke han er sød?
Tillykke til jer alle med et nyt dejligt liv i familien. Det bliver rart at have et lys at komme hjem til i mørket.
Kæmpe stort tillykke til jer. Babyer er vidunderlige. Glæder mig helt vildt til at skulle være mormor – selvom det lige skal vente 10 år.