Torsdag den 21. januar

af Anna Skyggebjerg den 21. januar 2010

Nok er det mit navn, der står på forsiden af “Zen for mødre”, men faktisk har jeg ikke været alene om at skrive bogen. Den indeholder nemlig herligt mange citater fra mødre, der fortæller om deres veje til Zen med og uden børn. Det er citater, der vidner om både kreativitet og en god portion realisme med hensyn til, hvilke åndehuller det faktisk kan lade sig gøre at grave fri af en travl hverdag.

Disse kvinder fortjener credit, så derfor: I proudly present “Hele 3 citater”

1

“Zen er, når min søn og jeg sidder med fødderne i samme balje vand, mens vi hører Nick & Jay”

Pernille Melsted

2

“Jeg nyder at fare vild. Hvis der bare er fem minutter tilovers, når jeg for eksempel kører hjem fra arbejde, så kører jeg med vilje ned ad nogle veje, jeg ikke kender, bliver lidt væk og ser noget nyt. Når hverdagen er fuldkommen fastlagt ned til mindste detalje, er det luksus at træde ud i det ukendte og tage en omvej. Også selvom det kun er fem minutter på en fremmed villavej…”

Charlotte van Hauen

3

Det bedste, man kan gøre for sig selv, når man er en alt for travl mor, er at lære at skønne på de små ting, der faktisk efterhånden kan lade sig gøre. For eksempel at man kan hælde en kop kaffe op og drikke den, mens den stadig er varm. At man kan klippe negle uden at blive forstyrret. Og gå på toilettet alene.”

Annette Strömgren

Andre mennesker har noget mere tid til Zen.  Seriøse Zen-buddhistiske munke  laver helt ustyrligt fantastiske mandalaer i farvet sand. Det tager månedsvis. Og bagefter ØDELÆGGER de dem.  For at energien kan gives fri igen og for at understrege idealet om ikke at knytte sig til materielle ting. (Eller også gør de det bare fordi de simpelthen har for meget tid til deres rådighed! At de ingen børn har, det ved vi jo.)

Her er et par billeder. Hvis du vil se billeder fra hele processen, så klik her.


March 21, 2001

June 8, 2001

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

FruGosch 21. januar 2010 kl. 23:07

Griner, ja de munke der har sørme for meget tid….på den anden side, så kan vi almindeligt dødelige, der godt kan lide at kigge på smukke ting jo se, nyde deres mandalaer :-)

Det minder mig om, at jeg vil i gang med at male et maleri i morgen….og det er også mest processen, der tæller der ;-)

PS: Den var sød, den med fodbadet….jeg har også nusset min søns feberømme fødder her til aften. Og nydt at den lille var 2 minutter…TO minutter om at falde i søvn :-) ))) Ren zen Anna S. :-)

Det Lille Spørgsmål 28. januar 2010 kl. 22:38

Jeg klikkede – og har kun én kommentar – det der kan man ikke lave i sand – min kæreste og jeg sagde samstemmende bagefter, på den anden side, de har jo heller ikke andet end tid. Hvis jeg havde mere tid, var det dog ikke det, jeg ville bruge den på:)

Så ville jeg bruge den på endnu mere af den dejlige zen, som du deler herude. For mig er det absolut zen at have “sparet” blog-indlæg op, fordi jeg har været på ferie uden Internet og så komme hjem og have så mange, at jeg kan læse løs en hel aften.

Kh
Lykke

Skriv en kommentar