1
Hver dag, på vej hjem fra arbejde, cykler jeg forbi et hus, hvor der bor en gammel dame. Hun sidder altid i en stol ved sit stuevindue. Hun enten sover eller kigger ud. Men i dag lagde jeg mærke til, at hun ikke længere sad i sin stol, men i en hospitalsseng. Jeg tror ikke, hun kommer ret meget ud i foråret, sikkert slet ikke, så jeg kørte hen til blomsterhandleren og købte noget forår til hende. Jeg satte det foran hendes dør med et kort, men uden afsender. Og så kørte jeg hjem og satte mig ud på min altan med min tekop og en bog. Ikke fordi vejret indbød til det. Men fordi jeg kan. Tak for det!
2
I denne tid rummer hver dag noget særligt, fordi Elise skal konfirmeres på søndag. I dag har vi prøvet forskellige frisurer på hende og talt om sko og tøj og Gud og Big Bang. Men vi har også skændtes, for hun bad om min tilladelse til at drikke alkohol på Blå Mandag. Og den fik hun ikke. For jeg synes ikke, man skal drikke alkohol, når man er 14 år.
3
I den konflikt var jeg måske ikke “fair og generøs”, i hvert fald ikke generøs. Men jeg har heller aldrig sagt, jeg er Lao Tzu, kun at jeg gerne vil tage ved lære af ham:
“In dwelling, live close to the ground. In thinking, keep to the simple. In conflict, be fair and generous. In governing, don’t try to control. In work, do what you enjoy. In family life, be completely present.”
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Forårsblomster sat foran en gammel dames dør – tror hun bliver glad og rørt, det var jeg…det er altid så positivt at læse dine indlæg – jeg inspireres og glædes…
Du gjorde det godt, både blomster til den gamle og benyttede dig af din mulighed for at sætte dig ud i foråret.
Kan jeg stadig nå at købe din bog? Jeg forsøgte at maile m,en har ikke hørt noget muligvis fordi jeg ikke fik skrevet min adresse i farten
Nyd din dag.
Hvor fint med blomster til den gamle dame… En lille gestus, der garanteret har stor betydning.
Og rart for mig at høre, at der er nogle forældre, der siger nej til alkohol i så tidlig en alder. For jeg kommer også til det, når vi når dertil, og jeg er nok lidt nervøs for at blive den eneste…
KH
@Margith,
jeg er ked af, hvis jueg har overset en mail fra dig. Ja, du kan i hvert fald købe “Super Mor”. Den koster 60 kr. – og så kommer der 33 kr. på i porto.
Kh,
Anna
Så smuk og uselvisk en gestus som at berige et fremmede menneske med en buket forår, skal man lede længe efter for at finde! Jeg kan mærke, at jeg finder den tanke så ubeskrivelig smuk, at jeg håber, at få mulighed for at gøre lige sådan engang…
Med ønske om en dejlig weekend, Karina