Jacob har fået Familiemedaljen. Det er en medalje, som højtideligt uddeles til et medlem af familien sammen med en ting, der står på spisebordet hos den, som aktuelt er indehaver af medaljen. Med “højtideligt” mener jeg, at et medlem af familien holder en tale under middagen og indstiller, at et nyt familiemedlem skal have medaljen for en særlig indsats. Vi andre tilslutter os indstillingen – og så klappes der under overrækkelse af medaljen.
Man får medaljen for at have ydet en særlig indsats for familien. For at have tænkt “os” i stedet for bare “mig”. Jacobs særlige indsats bestod i gennem flere dage at have været umådeligt hjælpsom med hensyn til at rydde op i køkkenet efter middagen. Fremfor bare at tænke, “det ordner de voksne”. Ok, han gjorde det måske nok fordi han vidste, at hvis han hjalp, ville vi blive hurtigere færdige – og så var der større sandsynlighed for, at vi kunne sidde sammen og se et par afsnit af “Twin Peaks”. Men pointen er, at han tænkte på familien som et hold – og kunne se, at hvis man gør noget godt for holdet, bliver det til glæde for alle.
Det er lige præcis den Team Spirit, Familiemedaljen skal fremme.
Prøv selv!
PS: Børnene har lavet medaljen for flere år siden. Og navngivet vores familie Team Zen…
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Som Ole H ville sige: I Love It.
og som mor til to relativt små børn (2 og 6) kan jeg fortælle at vi forlængst har appliceret ideen i vores familie. Og vi har endog fået fremstillet et rigtig familiepokal. Selv børnene skal ikke været ret gamle for at de forstår betydningen at at være noget for nogen eller for ‘hele holdet’ som anna, så smukt fortæller: en aften satte Balder på 2 sin tallerken hen på køkkenbordet, hvorefter han meget bestemt hentede pokalen på mit skrivebord (jeg var ejeren), og sagde: d’et min nu – min! Tusind tak Anna, for al din inspiration til et levende familieliv.Tak
Sådan, Balder!