Her er “Hele 3 billeder” fra en torsdag. En helt almindelig dag, som jeg holder af dem. For jeg tilslutter mig Søren Ulrik Thomsen, der indleder et af sine nye digte med ordene, “Beroliget af altings almindelighed”.
1: Pelspølsen, som mestrer evnen at lukke verden ude ved at falde i dyb søvn og lægge halen op om snuden. Og overføre sin ro til den, som ser på.
2: En gynge på Dalgas Boulevard. Og én, der har skåret i træet: SWING AWAY LIFE
3: Og til slut billedet af én, som midt i lyden af faldende bomber alligevel kan høre lyden af græshopper – og forhåbentlig føle sig beroliget af almindeligheden. I dette haiku er det i Afghanistan. Men det kunne lige så vel være i Libyen, hvor mange mennesker i dag ikke kan tænke på gynger eller katte:
in between
the Kabul bombings -
voices of crickets
(Patricia Donegan)