Zen handler om at glæde sig over det enkle og nære i hverdagen. Det lyder pære-nemt, men for mig er det faktisk noget, der kræver daglig øvelse.
I dags øvelser:
1: Jeg har glædet mig over den pause fra alting, jeg fik, da jeg var med Jacob til bueskydning. Når man følger sine børn til fritidsinteresser, kan man nemt begå den fejl at sidde langs sidelinien og kede sig og tænke “spildtid” og “ventetid”. I virkeligheden er de timer en ren gave: Tid til at bruge alene. Jeg læser, lægger planer, kigger indad – og selvfølgelig også udad på Jacobs bueskydning.
2: Jeg har glædet mig over at skrive haiku-digte for sjov sammen med Jacob. Vi gør det, at den ene af os skriver 1. linie (med 5 stavelser), bøjer papiret og giver det videre til den anden, som skriver 2. linie (7 stavelser) uden at have set 1. linie. Papiret bøjes og gives tilbage til 3. linie (5 stavelser). Og så læser Jacob det færdige digt op. Og hvis nogen skulle være i tvivl: Det er processen, der er det vigtige! Det er en maggie-terning af nærvær. Prøv selv!
Her er et af dagens haiku-digte: En blomst springer ud/ stilhed i og omkring mig/ild, vand, luft og jord.
3: Jeg glæder mig over træet udenfor mit vindue. Det gør jeg hver dag, men i sær i aften, fordi der tidligere i dag stod to mænd med høj lift og motorsave og skar i det. Jeg ved ikke noget værre end at se træer og dyr falde. Men heldigvis står træet der endnu. Og jeg håber bare, de mænd ikke kommer tilbage i morgen for “the final cut”.
