Når en introvert bliver kæreste med en anden introvert, er der en hel del potentielle konflikter, der pludselig forsvinder. Fordi accepten og forståelsen af det introverte er givet på forhånd.
Når en af parterne har brug for at trække sig tilbage til eget selskab, vil det blive oplevet som helt naturligt og uproblematisk. Ingen behøver bede om lov, forklare sig, undskylde, føle sig skyldig eller føle sig forkert. Det er en hel del, en introvert får foræret ved at finde sig en kæreste, som også er introvert.
Hvorfor er det så ikke helt oplagt, at en introvert gør klogest i at finde sig en introvert kæreste?
Fordi vi trods alt alle er mere end blot introverte (og endda introverte i forskellig grad). Introvert-ekstrovert er et af flere prismer, vi kan se vores parforhold igennem. Et meget væsentligt prisme, naturligvis, men dog alligevel kun et af flere. I Introvert skriver jeg om to andre prismer, som jeg synes, det er meningsfuldt at se sit parforhold igennem samtidigt med prismet introvert-ekstrovert. Det ene prisme er fleksibilitet-rigiditet, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “fantastisk fleksibel” til “irriterende stivsindet”. Det andet prisme er nærhed-distance, det vil sige, hvor vi hver især befinder os i det kontinuum, der spænder fra “har meget let ved nærhed og brug for nærhed” til “har svært ved nærhed og vil egentlig helst bare være i fred”.
Tænk for eksempel på dette forhold: Begge parter er meget introverte. Men han foretrækker at være alene og bruge sin tid om aftenen på at fordybe sig i arbejde eller en fritidsinteresse. Hun, derimod, vil gerne være sammen med ham og fordybe sig i samtale og nærhed. Han synes , hun er påtrængende. Hun synes, han er distant.
Så selvom de har deres introverte natur til fælles, er forholdet langt fra gnidningsfrit. Man må håbe, de begge er vældigt fleksible og kan give køb på, hvordan de dybest set foretrækker livet…
Are you sure you don’t want a pretty little lamp for your man cave?
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg har ikke læst din bog, men læst din blog på en skøn venindes anbefaling. Det må være blog nr. 2 jeg nogensinde har læst. Gider ikke bruge tid på det, hvis det ikke er relevant. Gider hellere ikke Facebook
Blot et indspark: At være introvert og i tillæg have et stort høretab og vokse op med denne kombination under konstant høremæssig træning slår rigtig hårdt. “Lasten” (introvert) bliver “tørret” af på hørehandicappet, så det er/var “tilladt” at trække sig tilbage (tidligt) – alternativt være social i køkkenet, hvor der er mere ro på mht. antal personer og lydmæssigt en bedre kvalitet
Og jo du har ret i din kommentar mht. TV indslag o.lign.: Det handler ikke om dig, men om dit budskab: Omverdens forståelse og indblik i det at være introvert. Go on !
Det skønne maleri på 22. april – hvem har malet det? Findes det som plakat?
Lære Lene,
Velkommen på bloggen! Det glæder mig, at du har lyst till at læse med her.
Jeg forestiller mig, at der må være mange udfordringer forbundet med at have et stort høretab. Det er godt, der også er en lille fordel også!
Kh,
Anna