Torsdag den 26. maj

Idag var sidste “rigtige” skoledag for Elise – og dermed sidste dag, hvor hun og Jacob kunne følges ad i skole. Så det gjorde de med al ritualets kraft.

Det er dage med spændthed og glæde. Og med tristhed og mange tårer. For det er en epoke, der slutter i morgen.

Det er også dage med store diskussioner. I dag har vi haft to:

1:

Elise fortæller – igen – om planerne for i morgen: Efter vandkampen mod lærerne skal klassen i Frederiksberg Have. “Øh”, siger jeg… og fortsætter med at forklare, at det ikke gå an, at hun går i dyngvådt tøj i Frederiksberg Have på en dag, der tegner til at blive kold og blæsende. For så er hun da sikker på at lægge sig syg til eksamen på mandag. Hun blev rasende på mig. Virkelig rasende over, at jeg kunne være så f***ing dum. Så hun spankulerede ind på sit værelse.

Så gik Søren ind til hende og foreslog, at man jo kunne tage sorte plastsække over sig, under vandkampen.

Kort efter læser hun en sms op for mig, hun har skrevet til alle, hvor hun foreslår det med sækkene. Og skriver, at det jo ikke går, at “vi er syge til fysikeksamen på mandag”.

2:

Elise må ikke drikke alkohol. Hun er den eneste i sin klasse, som ikke må det. Men sådan er det altså, for jeg har markante meninger om folkeskoleelever, der drikker alkohol. MEN: Hun har fået lov til at drikke i morgen aften. I dag fortalte jeg hende, at hun må drikke to genstande. Så blev hun rasende en gang til. Spankulerede igen ind på værelset – og kom ud lidt efter og spurgte, om hun tage Puttepatruljen (som lå hos mig) med ind i seng. Og hvis jeg skal gætte på hendes grundfølelse lige der, så var det: Lettelse. For hendes mor har bestemt – og det gør hende ansvarsfri.

3:

Jeg elsker min Elise. Jeg elsker teenagepiger generelt. De er genuint vidunderlige. Der er bare så meget at lære, når man har den alder. Og derfor er vi andre nødt til at stille op til enhver tænkelig samtale. Og være den mur, de kan spille op ad.

Så fint sagt af den amerikanske psykoterapeut og forfatter Virginia Satir (1916-88):

“Adolescents are not monsters. They are just people trying to learn how to make it among the adults in the world, who are probably not so sure themselves.”