I dag var sidste arbejdsdag – i et ÅR. Jeg har taget orlov for at skrive, og jeg glæder mig så meget. For jeg ved intet bedre.
Hvad jeg skal skrive? Det er faktisk ikke helt afklaret endnu. Jo, der er et par konkrete projekter, men der er plads til flere. Så jeg tænker. Blandt andet tænker jeg, at jeg jo kunne spørge her på bloggen…
Har du et ønske om en bog, du gerne vil have mig til at skrive? Alle idéer er velkomne. Så sig endelig til. Indtil videre drømmer jeg stort. (Og så kan det selvfølgelig godtvære, jeg kun får skrevet et enkelt bette læserbrev, men…)
{ 25 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Yay!
Altså, hvis jeg havde frit valg på alle hylder, så ville jeg gerne om dit syn på overgange. Nye kapitler. Hvad gør det ved ens identitet at blive mor. Hvad sker der med en, når ens egne forældre dør. Når børnene flytter hjemmefra. Når livet ændrer sig. Jeg synes, der er noget smukt i overgangene, men de kan også være svære. Jeg tror, du har kloge tanker om det.
Hurra for orlov. Du har fortjent det.
Ps. Jeg er for træt til at læse korrektur, men jeg håber, du forstod meningen. Godnat.
It’ll cost nothing to dream and everything not to
Det samme som M – overgange og livsforandringer
Som bogen “Da jeg besluttede at jeg er en god nok mor” kunne jeg godt bruge læsning om “Da jeg besluttede at jeg er en god nok datter”, afstedkom af, at jeg især efter at have mistet min far, har evig dårlig samvittighed over, at min mor nu er alene, og jeg måske burde være der noget mere for hende. Men med 6 børnebørn, jeg også gerne vil være noget for, mere end fuldtidsarbejde osv. kan det være svært. Især når hun ikke bor lige om hjørnet med 60 km fra mig. Og hun ikke selv har lyst til at køre til mig. Når hun kommer med en bemærkning som: “Jeg har ikke set et menneske hele weekenden!” og lignende får jeg dårlig samvittighed selvom jeg har haft hænderne fulde hele weekenden. Og især også når jeg er introvert og af og til også har brug for alenetid
Tak for dejlig læsning fra din pen, jeg nyder dine ord og bruger dem.
Ønsker dig et dejligt skriveår, fantastisk at gøre det.
Mvh Jannie
Aaaj, tillykke med orlov. Overgange er et godt tema. Jeg glæder mig til vores gåture på Amager. Knus fra Frankrig
Hvor dejligt med orlov
Lige nu glæder jeg mig bare til sommerferie 
Hvad med mere om introvertion og børn? Og hvodan man hjælper sine børn med at skabe gode (og evt. varige) relationer til andre mennesker, når man selv har uhyggeligt svært ved at komme ud over rampen (og når det så endelig lykkedes, hvordan holder man så ved?)
Mange sommerknus
Louise
Kæreste Anna,
Det er da fantastisk
Glæder mig til flere inspirerende bøger fra dit hjerte og din hånd!
Knus fra Eva
Jeg kan huske, at du en gang spurgte til Nathalies mening om et teenage-projekt. Jeg kan ikke huske, præcis hvad det gik ud på, men det lød som om, det var noget, du havde gjort dig mange tanker om. Men måske har du lagt det på hylden igen…
Lyder dejligt for dig med orlov, jeg vil glæde mig til at læse dine kloge ord!
Temaet med overgange kan jeg rigtig godt lide, men derudover tænker jeg at emner som sorg/glæde, ensomhed/fællesskab, lykke/ulykke osv kan være spændende at dykke ned i. For ligesom vi lever i en ekstrovert verden, skal vi helst også allesammen være glade og lykkes med ALT i livet HELE tiden. De sprækker af sårbarhed vi har, gør vi alt for at camouflere, for facaden skal være pæn… Det kunne være interessant, for livet består jo af både lys og skygge! God skrivelyst og god sommer til dig og familien
Kære Anna
Et tema som Tilgivelse/overbærenhed: I forhold til andre men i høj grad også i forhold til én selv.
Mange hilsner
Signe
Hej Anna
Hvad med en bog om danskernes forhold til regler/uskrevne regler. Tænker blandt andet på hele den debat om folkeskolen. At børnene bliver forvirret over alle de regler der er som man alligevel godt kan bryde uden direkte konsekvens. Eks. Der er mødepligt, men hvis du bliver hjemme sker der ikke noget ved det, vi starter undervisning præcis kl.8 men kommer du forsent hver dag sker der ikke noget ved det, der skal laves lektier men det er ok at lade være. På samme måde er der mange andre regler vi danskere tager meget let på. Hvorfor så have regler hvis vvi ikke overholder dem? Sort arbejde er forbudt men mangegør det eller hyrer folk til det alligevel ? Hvad er det for et signal vi sender til vores børn ? Hvornår er det ok at bryde reglerne og hvornår ikke ?
Bare et forslag, tak for gode bøger og god sommer
Kære alle sammen,
TAK for jeres input. Alle de temaer, I nævner, ligger lige til mit højreben og mit hjerte. Så de kommer med i beslutningsprocessen.
Jeg synes, I er søde!
Kærlig hilsen,
Anna
Kære Anna
)! Og temaet overgange vil jeg også meget gerne læse om fra din hånd.
Debatten er måske slut, men jeg kan ikke lade være med at kommentere: hold da op – tillykke med orloven! DET er da en overgang ( i hvert fald for en overgang
Dine konkrete råd – og måske egne eksempler (eller andres) om måder at meditere på og hvad man kan få ud af det, kunne jeg godt tænke mig at læse om, da jeg synes, det kan være svært helt at finde ind til mit svar på “hvordan?” Noget med oplevelser, øvelser, resultater…
Held og lykke med orloven. Som introvert er det i den grad noget, jeg selv kunne tænke mig, selvom finanserne vist ikke tillader det… Må man vide, hvordan du får det til at hænge sammen? Altså uden for mange private detaljer naturligvis…
Kære Anna
En tilføjelse til min kommentar ovenfor om tilgivelse: Tilgivelsen af de andre er måske det vigtigste. Læs f. eks. hvad Mandela har sagt: As I walked out the door toward my freedom I knew that if I did not leave all the anger, hatred and bitterness behind that I would still be in prison.
Noget (mere) om, hvordan man står ved sig selv og får troen på, at man er god nok, præcis som man er.
Hej Anna – helt sidst i debatten. Du skal lave en meta-bog – hvad laver man i et halvt år, man får foræret? For først slår du dig jo i hovedet over, at du ikke når noget. Så slår du dig i hovedet over, du nyder for meget. Og det ka ssgi knække processen. Så en bog om at disciplinere sig selv til at være god nok, som den man er. A good enough-person. Den ville jeg gerne læse
Lotte, du er fantastisk. Det er en skide god idé! Men mon jeg kan? Jeg er sikkert ikke god nok….
ho
Sad lige og læste en artikel om dig, som blev bragt i søndag. Er introvert og har en dag herhjemme, hvor jeg bare er mig, helt alene indtil min bedre halvdel vender hjem i eftermiddag.
Jeg så dette blogindlæg og tænkte på, at det kunne være interessant at læse en bog om, hvordan man som introvert starter eget forlag og forholder sig til networking.
Jeg er selv forfatterspire og meget engageret i selvudgivelsesmiljøer, blandt andet frie forfattere. Men hvor jeg møder mange, som bare kaster sig ud i eget forlag, selvudgivelser og alle de processer, som hører med, så er jeg mere tøvende. På rigtig introvert maner er ejg begyndt at læse om emnet, vil kigge på det økonomiske aspekt, lave plan over forlagets fremtid, hvordan mine udgivelser skal skrues sammen osv. som du selv skriver, så har introverte tendens til at være overforbedredte. Derfor kunne det netop være spændende med en bog, som beskriver hvordan introverte håndtere det med eget firma – gerne med interviews
Håber at du får en god gear-ned ferie
En bog om søskende. Hvordan ens placering i søskendeflokken former en på godt og ondt. Især hvis man (som jeg) er eneste introverte/sensitive person i en familie, hvor de 4 andre medlemmer er stærkt ekstroverte. Jeg er 40 år. Det er først indenfor de sidste 5 år at jeg har lært at acceptere mig selv som jeg er. Og ikke spejle mig op imod resten af min families værdier og meninger om et godt (og normalt) liv. Jeg har brugt (alt) for mange år på at blive ligesom dem. Jeg troede der var noget galt med mig. Efter at jeg har lært at vi bare er grundlæggende forskellige (og at det er ok) er det meget sjovere at være sammen med dem. Det er ikke anstrengede mere.
Kære Jane,
Det er et interessant perspektiv. Det kunne jeg i grunden godt have udfoldet i “Introvert”…. Puh, hvor må det have været hårdt arbejde at forsøge at passe ind i familien. Det glæder mig, at du nu ikke behøver anstrenge dig. Hvad siger familien om din transformation? Synes de, du er blevet mere autentisk at være sammen med – eller foretrak de dig dengang, du tilsyneladende lignede dem?
Kærlig hilsen,
Anna
Kære Anna
Det morsomme er at de foretrækker mig (langt hen af vejen), som jeg er idag, hvor jeg står ved mig selv. Eller…, det er i al fald min fornemmelse. Men jeg trækker mig også bevidst fra situationer, hvor jeg ikke har det godt. Siger bevidst nej tak (uden at undskylde) til arrangementer, jeg ikke har lyst til. Vi bor i hver sine ende af landet (jeg er som den eneste “stukket af” fra hjemstavnen – go figure
) og jeg har det RIGTIGT godt med at vi ikke bor dør om dør. Jeg har i en periode på 2 år valgt min ene søster fra. Netop fordi hun slet ikke forstod mig. Døren var altid åben, hvis hun ville tage en snak med mig, men indtil den snak havde været der, gjorde jeg det klart at jeg ikke kunne ses. Det var super hårdt, men hvis jeg ikke havde gjort det, så havde jeg aldrig været hvor jeg er i dag. Hun behandler mig med en gensidig respekt, som jeg ellers aldrig havde fået. Man skal ikke være så bange for at sætte foden ned og tage en konfrontation. Det ville jeg ønske nogen havde fortalt mig lidt tidligere. Jeg ville ønske at bl.a. din bog fandtes for 20 år siden. Jeg har altid følt mig som det sorte får i familien og kunne bare ikke greje hvorfor jeg var anderledes og ville noget andet end resten af familien. Det kræver styrke (og modenhed) at turde stå ved sig selv, når man ikke ligner sin familie.
Tak for dit svar til mig og rigtig god sommer.
Blot lige en lille heads up… Flere har nævnt transformationsprocesser. Rasende interessant – og noget vi alle rammer på den ene eller den anden måde i vores liv. Skulle det blive aktuelt at arbejde med det, må du lige prikke mig på skulderen, hvis du får brug for det. Jeg er veninde med Danmarks … nej, Europas… dygtigste psykolog
– hun skriver pt. PhD om transformations-processer og livsforandring. Hvilke faktorer gør sig gældende, når et menneske med livslange psykologiske belastninger, et svært overvægtigt menneske, en opgivet alkoholiker, der har kæmpet hele sit liv uden resultat, pludselig vender om på en tallerken og virkeliggør sin drøm om livsforandring? Hvad får mønsterbryderne til at bryde mønstre, som for andre er tyngende åg hele livet? Sig til, hvis du har lyst til at komme i kontakt med hende. Hun er et ægte ud-af-boksen menneske og jeg VED, hun vil glædes over at dele ud af sin unikke hjernes hemmeligheder 
- og rigtig god skrivelyst! Jeg mærker en skummel lille misundelse, men hvor er jeg dog glad på dine vegne, at du kan gøre det – og jeg glæder mig under alle omstændigheder til resultatet
KH Marianne