Torsdag den 28. maj

af Anna Skyggebjerg den 28. maj 2009

1

Jacob og jeg sidder hver eftermiddag på store puder på gulvet i karnappen, mens jeg læser højt for ham. Når vi kommer trætte hjem, er den stund vores medizen. Vi sidder tæt sammen, vi trækker vejret og ritualets kraft slår igennem. Vi er dybt afhængige af vores karnaplæsning, så det dur ikke, hvis vi springer det over.  Men det har vi gjort i to dage, fordi arbejde og legeaftaler kom i vejen. I dag kunne vi ikke vente med at komme tilbage til karnappen. Det var Instant Zen: Just add book!

2

Der er mange ting, en teenager synes, hun er for gammel til. Højtlæsning, for eksempel. Men heldigvis ikke at ligge i mørket under dynen med sin mor og fortælle om alt fra hår på benene til angsten for fars sygdom. Så stor og så lille på en og samme tid. Så sej og så sårbar. Så fuldkommen optaget af den nye mobil – og så villig til at slukke den og overgive sig til sin mor og til Zen.  Tak for hende!

3

Ro i huset. Børnene sover og den elskede arbejder. Og nu – lige om to minutter – tager jeg te og chokolade med i seng og sidder lige så stille. Nok ord for i dag. Nu er det tid til stilhed.

When I loved myself enough,

I came to love being alone

Surrounded by silence

Awed by its spell

Listening to inner space

(When I loved myself enough – af Kim McMillen)

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Margith 29. maj 2009 kl. 06:37

Hej Anna!
Jeg har ikke fulgt din ret længe, men allerede nu er dine indlæg dem jeg ser mest frem til. Dejlig læsning og mange af tingene/ritualerne gør jeg selv uden at vide det var Zen.
God dag til dig.

Margith 29. maj 2009 kl. 06:38

Der skulle stå blog :-)

Julia 29. maj 2009 kl. 13:55

er helt, helt enig med Margith!

Skriv en kommentar