1
I dag, da børnene var i skole, sad jeg ved mit skrivebord og arbejdede – og kiggede ud på dette smukke syn. Tænk, jeg behøver bare løfte blikket for at være midt i et zen-fyldt åndehul. Det er jeg taknemmelig for!
2
Det er som at udleve dette zen-ordsprog:
Sidde stille
Intet gøre
Foråret kommer
Og græsset gror af sig selv.
3
Her til aften holdt Jacob tale og foreslog familiemedaljen overdraget til Elise, fordi hun i går kørte to gange til posthuset (i regnvejr!) for mig – og dermed “gjorde noget godt for familien.”
Jeg sidder og bobler af glæde, når han holder tale for hende og hun stråler. For jeg ved, den anerkendelse betyder meget for hende. Og jeg ved, at Jacob ikke synes, det er det nemmeste i Verden at anerkende, hvor god Elise kan være til at “tænke med”. Så der er to “vindere”. Og så mig. Det er jo Hele 3 ting…
