Torsdag den 3. maj

af Anna Skyggebjerg den 3. maj 2012

Det er vigtigt, du kender dine veje til Zen. At du har en håndfuld enkle ritualer, der giver dig ro. Og at du husker at bruge dem – helst inden du føler dig som en centrifuge, der kører med for mange omdrejninger. Men det er altså også vigtigt, du taler med din familie om dit behov for åndehuller og får skabt respekt omkring dem.

I min familie ved de, at når jeg siger, “Jeg går ind og sidder [dvs mediterer]“, så har jeg fuldkommen helle, indtil jeg kommer ud af meditationsrummet. Hvis jeg siger, “Jeg går over i Vestfløjen [som er soveværelset]“, så er er det ikke fordi jeg har problemer, jeg trænger bare til 20 minutter i fred. 

Andre mennesker kan ikke læse dine tanker. Og de vil dig det godt. Så hvis ikke du siger, “Jeg har brug for xx, derfor gør jeg  yy”, risikerer du at komme til at dele skæbne med denne uheldige mand, hvis hustru i bedste mening driver ham til vanvid:

Teksten lyder: Are you sure you don’t want a pretty little lamp for your man cave?

PS: Tegningen er fra Jyttes The New Yorker. 

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Trine 5. maj 2012 kl. 07:51

Det er faktisk medfødt. I hvert fald er min 3 måneder gamle søn utrolig god til at sige sådan :-)

Skriv en kommentar