Torsdag den 4. april

af Anna Skyggebjerg den 4. april 2013

Da jeg var barn, kom min mor alt for ofte hjem fra Brugsen med indkøbsposer, men uden vores hund. Ham havde hun glemt udenfor butikken – og så måtte jeg løbe ned i byen og hente ham. Jeg syntes, min mor var et fjols. Og jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG…

I dag kom jeg hjem fra Super Bæstet med indkøbsposer, men uden min cykel. Den havde jeg glemt udenfor butikken.

På tirsdag får vi hund…

Jeg vælger at tro, jeg bare er lidt træt ovenpå et par sygedage. Og at jeg nok gør klogt i at gå tidligt i seng. 

Jeg er hermed blogout’et!

PS: Det er ham her, vi får ind i familien på tirsdag. Han hedder Asger og er 9 måneder. (Og jeg kommer aldrig til at glemme ham nogen steder!)

{ 10 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Cille 4. april 2013 kl. 22:00

Hold op en smuk smuk hund. Tillykke!

Anna Skyggebjerg 4. april 2013 kl. 22:08

Tak! Vi glæder os sådan til, at han kommer og bor hos os. Jeg har købt en stor seng til ham, og lagt den lige ved siden af mit skrivebord, så jeg kan smile til ham hele dagen (hvis ellers han gider ligge på den).

Maria 4. april 2013 kl. 22:16

Wauw en flot hund!! Han ligner en der gerne vil hjælpe dig med at bære poserne hjem;)

Løvinden 5. april 2013 kl. 08:20

Åh, hvor er han fin. Tillykke med ham. Er Pelspølsen mon klar til at dele opmærksomheden:-)

Anna Skyggebjerg 5. april 2013 kl. 09:07

Uh ha, Løvinde, du stiller et vigtigt spørgsmål der… Jeg har sagt til Pelspølsen, at der kommer en ny killing (lidt stor i det), som hun skal putte om aftenen – og at hun fortsat er højest i hierakiet. Men om hun accepterede den…??

pia thomsen 5. april 2013 kl. 10:54

Åhhhh, altså den smukke smukke hund!

Kirsten Jensen 6. april 2013 kl. 19:47

Han er da bare for dejlig, ham glemmer man ikke nogen steder. Pelspølsen skal nok lade ham vide hvor skabet skal stå. Jeg har nu også glemt min cykel hos købmanden og ogsågået til byen med et brev i hånden og kommet hjem med det igen, så du er ikke alene om det!

Anna Skyggebjerg 6. april 2013 kl. 21:18

Ha, Kirsten, tak for den med brevet! Jeg ser det for mig!

Tania 7. april 2013 kl. 22:03

Sikke en skøn hund. Ha, jeg var overbevist om at jeg var blevet kørt på arbejde af min mand i fredags, så jeg gik hjem til fods da jeg fik fri. ( vejret var fantastisk) senere på dagen spørger min mand mig hvor min cykel er!!! Jeg var cyklet på arbejde den morgen og havde glemt alt om det!!!
Glæder mig til at høre om oplevelser med jeres nye familie medlem.
Zenlig hilsen
Tania

Louise T. 12. april 2013 kl. 10:01

Tillykke med den fantastisk smukke hund! Vi er lykkelige for vores herlige hund(ehvalp), der er 6 måneder :)

Skriv en kommentar